Storbyen København er som et palimpsest, hvis mange bygninger og steder bærer præg af forskellige tidsaldre og stilarter. Under industrialiseringen blev der føjet en ny genre til arkitekturen, og her står Østre Elektricitetsværk, sammen med Vestre Elværk, Gothersgade Elværk, Østre gasværk med flere, tilbage som et industrilandskab. Det drejer sig ikke kun om elværker, men også fabrikker og vandværker som i dag er lukket ned eller rykket produktionen andetsteds og derfor står funktionstømt.
Fra 2003 til 2007 udpegede Slots- og Kulturstyrelsen, i samarbejde med kulturhistoriske museer og kommuner, en række nationale, såvel som regionale industriminder. Her er Østre Elværk listet som et regionalt industriminde med en bevaringsværdi 3 (SLKS, ”Industrikultur”).
Intention
Projektet tager udgangspunkt i en transformation af Østre Elektricitetsværk, så det i fremtiden bliver identitetsbærende for Østerbro. Bygningen repræsenterer et vigtigt kapitel i Københavns industrialisering, og det skal programmet være med til at understøtte, så hvert rum samtidig bevarer sin karakter. Projektet rejser spørgsmål om, hvordan man aktivt indarbejder byrummet og ankomsten, så elværket opleves tilgængeligt for offentligheden. Vores intention har været at skabe et kulturprogram, der danner rammen for en levende bygning, der i højere grad integrerer byen omkring og bliver et samlingspunkt for mange. Vi har haft til hensigt at fremhæve de arkitektoniske elementer herunder stoflighed og tektonik, og forstærke de rumlige oplevelser i sammenspil med hinanden - den ophøjet maskinhal, de snoede kældre, indskudte dæk og maskinhuller. Bygningernes variation i rumstørrelse og loftshøjde, har vi kun set som en fordel, der kan benyttes til forskellig brug og give en unik rumlig oplevelse for de besøgende, så de i bevægelsen gennem bygningen forholder sig til deres egen krop i relation til bygningen og dens skala.
I samarbejde med Alexandra Gude.
Projekt
Det nye program består af kunstværksteder for tekstil, keramik og træ, et udstillingsrum og arkiv, kunsterboliger, bibliotek, café, plads og park. I projektforslaget, restaurerer vi dele af bygningen og styrker de arkitektoniske kvaliteter, som gennem tiden er gået tabt. Vi genetablerer blandt andet de rundbuede vinduer langs maskinhallens sider, som i dag er blændet, og tilbagefører vinduerne i maskinhallen mod nord, så de samspiller med de oprindelige i format og materialer.
Pladsen
Facaden ud til Østre Allé står som en mur i byrummet. Pladsen er asfalteret og bliver hovedsageligt brugt af forbikørende cyklister. Vores projektforslag tager derfor udgangspunkt i at genetablere en ankomst gennem maskinhallen, som en centralt plads i anlægget. Den nye plads er i chaussesten, brosten og bordursten og tydeliggør et hieraki for henholdsvis fodgængere og cyklister. Yderligere, skaber vi en forbindelse til trianglen metrostation og fælledparken. Den nye belægningsplan lever funktionelt op til de krav der er i forhold til større menneskemængder fra parken ved at bevare dens allé karakter. Maskinhallen ligger ikke i gadeniveau og derfor etablerer vi en rampe udvendigt for at skabe niveaufri adgang. Rampen friholder sig fra bygningen og står tungt i granitsten ligesom den eksisterende sokkel.
Gårdrummet
Der åbnes op til gårdrummet, så det bliver en forlængelse af pladsen og et nyt opholdssted for byen med indgang fra de to porte og Østerbrogade 37 og 39, som i dag bliver brugt til erhverv (udmatrikuleret i 1995). Vi skaber et inviterende gårdrum og forlængelse af pladsen, der virker intimt i kontrast til fælledparkens store åbne arealer. Den eksisterende belægning i asfalt erstattes af slotsgrus med en kant af brosten og bodursten rundt om anlægget, og der beplantes nye træer.
Forrum
Ved at genetablere en ny ankomst situation gennem maskinhallen, opstod der et behov for et forrum. Maskinhallens filtrering af lyset skaber en nærmest sakral atmosfære, der ligesom i en kirke har behov for en overgang mellem inde og ude. Det nye forrum har garderobe i hver sin side og en mezzanin ovenover, der ligesom galleriet skaber en forbindelse ned til kælderetagen med et vertikalt kig.
Stoflighed
Den eksisterende belægning i maskinhallen restaureres, hvor der tidligere har været udskæringer. Kedelhallen får et nyt gulv i samme format, men i et andet mønster. Hertil ersatttes værnet af et nyt, idet det ikke lever op til bygningsreglementet. Det nye værn står som en spinkel ramme, der friholder sig fra balustre. Gitterspær, U-profiler og værn males i en mørkerød for at understøtte det konstruktive i bygningen.
Efterisolering
Projektforslaget tager udgangspunkt i en nøjsom efterisolerings strategi, som forudsætter at anlægget kan bruges i fremtiden, uden at kompromittere de bærende bevaringsværdier. Det forudsætter også at dele af anlægget vil være opvarmet og uopvarmet.
Alle udvendige døre og vinduer bevares, og efterisoleres med forsats vinduer og døre. Forsatsvinduerne vil være med energiglas og en blød og hård belægning. Alle ydervægge efterisoleres med 200 mm hempcrete for at opnå den ønskede U-værdi. Maskinhallen efterisoleres ikke, da den står som et midterrum, og det ikke vil være muligt at efterisolere vægge, uden at de gule glaserede tegl og pilastre går tabt. Tagfoden efterisoleres ovenfra, så gitterspær, kulbeholderne og gitterdrager fortsat er synlige. Sternbrættet er placeret så højt at en efterisolering ovenfra ikke vil ændre på husets proportioner. Den eksisternde beklædning fjernes, da den med stor sandsynlighed indeholder asbest, og der lægges et nyt skiffertag.
