Projektet tager afsæt i diskussionen omkring den nuværende byudvikling i København, og hvilke konsekvenser det har for byens kulturelle og historiske spor, når ældre byggeri rives ned og erstattes af nybyggeri.
Projektet er et transformationsprojekt af området "Ved Amagerbanen Nord", på Amager, som står overfor en områdefornyelse, hvor næsten alt skal rives ned, til fordel for nybyggeri. Sitet er et gammelt industriområde, som blev etableret fra snart 100 år siden, langs den gamle Amagerbane. Det ligger placeret langs Amager Strandvej og Praghs Boulevard, tæt på Kløvermarken. Området ligger som sidste led, som endnu ikke har undergået en områdefornyelse. Det eneste der er fastlagt at der skal bevares, er en skorsten som skal stå for hovedfortællingen om områdets tidligere funktion som industriområde.Ud fra en påstand om, at flere af bygningerne har potentiale for enten transformation eller genbrug af materialer, og at transformation af Amagers ældre industriområder er det mest hensynsfulde overfor Amager- og Københavns kulturhistorie, kulturarv og ikke mindst klimaet, tog projektet form.
Der blev udarbejdet om komplet områdeanalyse, hvor hvert enkelt bygning blev gennemgået. Projektet er udarbejdet ud fra “As Found” teorien, kombineret med en udvidet SAVE-analyse af alle eksisterende bygninger, der undersøger følgende punkter: Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Originalitet, Tilstand, Potentiale for transformation, Potentiale for genbrug af materialer.
Projektet skal belyse de historiske, kulturelle og arkitektoniske potentialer der befinder sig i området Ved Amagerbanen Nord, samt hvilke transformationspotentialer, der er for bygningerne, samt deres bygningstypologi. Projektet vil belyse det klimamæssige potentiale i at bevare byggeri, der endnu ikke har udstået sin levetid, samt kortlægge hvordan man kan benytte transformation af ældre byggeri som metode for fremtidig bosætning. Dernæst vil projektet diskutere, hvordan vi imødekommer den paralelle problemstilling omkring manglen på boliger i København, og om løsningen er at finde i den nye udbygningsplan. For hvad sker der med det sidste stykke af Amagers industriområde, hvis man fjerner det, og erstatter det med nybyggeri?
Funktionsændring i ældre fabriksbyggeri
Yderlandsvej 1 er blevet transformeret fra lager og kontor, til en ny bosætningsfunktion og erhvervsfunktion. Den gamle fabriksbygning er tegnet af Marx Ishøy og blev opført i 1952. Det to-etagers fabrikbyggeri består af et hovedhus, en et-etages tilbygning, to skurbyggerier og en skorsten. Bygningen var ejet af Sadolin & Holmblad, som producerede maling og trykfarve. Nogle af hovedkarakteritiskaerne ved bygningen er dets symmetri, rytme, store stålvinduer, synlige ornarmenter i facaden og byggeriets tektonik og anatomi. Men vigtigst af alt, den høje skorsten, som er det første der møder dig når du ankommer til området. Skorstenen er tilkoblet det ene af de mindre skurbyggerier, som er et gammelt kedelhus. Skorstenen er opført i tegl, og har ikke været i brug siden det ældre industri rykkede ud omkring 1965. Bygningen har trods sine store vinduer, en privat og næsten introvært karakter, da de mest eksponerede facader er uden store vinduespartier, og matriklen er indhegnet og har meget begrønning og buske. Vinduerne gennemlyser den åbne etageplan, og sikrer gode dagslysforhold i bygningen. Bygningens østlige- og vestlige facade har en stringent rytme i vinduessætningen, hvoraf 1. sals vinduerne er et fag længere end dem i stueetagen. Vinduer og døre er i jern, og er sprossede, og har tydelig karakter af at være et industribyggeri. Byggeriet er er kalkmalet i en sart rød farve. og de smalle småspossede jernelementer, står i stærk konstrast til de store røde flader på facaden. Byggeriets hovedkonstruktion er i armeret beton, med bjælker og søjler. Byggeriet har en indendørs søjlegang, der hviler på et søjlefundament. Ydervæggene er opført i gasbetonblokke, og bygningen er ikke isoleret. Alle dæk og fundamenten er opført i armeret beton, og taget er også i jernbeton. Indendørs er alle bjælker og søjler eksponeret i interiøret, og tager del i bygningens rumdeling.Bygningen har synlige betonornamenter og konstruktionen er artikuleret ud i bygningens interiør.
Transformationen skulle imødekomme, den planlagte funktionsændring for området og huse bosætning. Derfor blev der etbaleret mindre lejligheder på mellem 20-40 kvm, som skulle henvende sig særligt til studerende og enlige. Der er efter transformationen etableret større to fællesrum med fællesfacaliteter som vaskerum, opholdsrum, fælleskøkken og depotplads. Derudover blev der tildelt plads til et mindre ehverv på 6-7 personer. Her var der kontorpladser, tekøkken, toilet og et mødelokale. Erhvervsdelen har privat indgang. Tranformationen skulle være næsten usynlig, hvor det ældre fabriksbyggeri's bygningstypologi og historiske fortælling skulle bevares, og bibeholde sin vigtige plads i området.
Forstærke ekstisterende funktion
Den anden bygning der har undergået en transformation er Ved Amagerbanen 9. Den gamle industrihal blev opført i 1957, og blev tegnet af O. Brusendorff. Bygningen blev opsat som et midlertidigt byggeri, hvor konstruktionen blev dimentioneret op til, at man kunne bygge en ekstra etage på bygningen. Lagerhallen blev bygget til et tømrerfirma, og skulle både fungerer som værksted og opmagasinering. Bygningen er et af de laveste i området, men med sine næsten 100 meter lange krop, er den enormt karakteristisk for området. Bygningen er opført med en stålkonstruktion, der hviler på et punktfundament. Ydervæggene er i gasbeton, som er blevet malet direkte på. Alle brandvægge er også i gasbeton, og alle vinduer er i træ. Bygningen har mange adgangsveje, grundet af der i årernes løb er tilføjet flere døre og porte, efter bygningen har skiftet funktion. Bygningen rummer i dag en loppehal, hvor man som privat kan sælge sine ting, mod en procentvis fortjeneste til stedet. Den tiltrækker enormt mange mennesker udenfor området til stedet, og er den største katalysator for det omkringliggende København og dette område.
I projektet er arbejdet med den eksisterende funktion som loppehal, og hvordan man kunne forhøje dens værdi i området. Loppehallen har en central plads og rolle for området, da den tiltrækker mange besøgende til området i loppehallens åbningstider. Projektet tog derfor udgangspunkt i at bibeholde loppehallens funktion og forhøje dens værdi. Dette blev udarbejdet som en samlende og inkluderende strategi for områdets udvikling. Der blev derfor etableret en ny café/ restaurant i tilkobling til loppehallen, og nye kontorfaciliteter til dem der drev den næsten 100 meter lange bygning. Der blev etableret to større pladser på hver side af loppehallen og en ny passage gennem bygningen for bløde trafikanter.
