Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

VANDVÆRKER

Navn
Mathilde Egeberg Hvidtfeldt
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Arkitektur
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2023

Vand har en vej og vand har en vilje. Vores drikkevand og hvor det kommer fra betegnes som en del af vores kritiske infratruktur, og alligevel udsættes det for minimale restriktioner, når det kommer til beskyttelsen af vores grundvandsmagasiner. Med VANDVÆRKER ønsker vi at synliggøre og oplyse om vandet som ressource og hermed skabe en større fælles forståelse for vores drikkevandsforsyning. 

Med synlighed kommer bevidsthed

Klodens vandkredsløb er en kontinuerlig bevægelse af påvirkninger og afhængigheder. Bliver vandet påvirket af ændringer på sin vej, flyder konsekvenserne med i resten af kredsløbet.

Vi oplyser om dette kredsløb gennem anlægning af et vandværk placeret i København som centralt mødested for byens beboere. Derudover udlægger vi grundvandsbeskyttede områder og etablerer fredskov og boringshuse ved Vestskoven og dets opland nær København. 

Ved denne todeling af projektet,  søger vi at vise vandets vej fra indvinding af vandet ved grundvandsboring, til det ender i vores vandhaner.

På den måde håber vi at øge folks bevidsthed omkring vores drikkevand, og hvorfor det er vigtigt at vi værner om det.  

Projektet er udført i samarbejde med Line Moltke Flaskjær og Thea Ringmann Madsen

 

 

 

 

 

Kort med placering af Vestskov + opland og Godsbaneterrænet
Diagrammer over vandets kredsløb og risici ved nedsivning af uønskede stoffer.

Placering / Vandværk

Vandværket placerer sig ved Godsbaneterrænet mellem Sydhavnen og Vesterbro i København, og helt konkret i et område kaldet Centralværkstederne.

Centralværkstederne består af fritstående bygninger, der omsluttes af to store shedtagsbygniner og en ryg af sammenstående bygninger mod nord. Selvom bygningerne varierer, fremstår området alligevel homogent på grund af bygningernes røde mursten og sprossede vinduer. 

Ved analyse af Centralværkstederne var vi især optagede af de forløb og lommer der opstår når man bevæger sig igennem området. 

 

Site: Centralværkstederne

Centralværkstederne siteanalyse

1/5
Plananalyse: Ruter
Plananalyse: Strædet
Plananalyse: Om hjørnet
Plananalyse: Lommen
Plananalyse: Pladsen

Situationsplan

Det var vigtigt for os, at videreføre de rum og forløb som området allerede besidder, men med fokus på etableringen af grønne lommer, der imødekommer byens borgere og inviterer til ophold. Disse lommer skal indeholde spor af vand, der samtidig kan fungere som afledning af regnvand fra området. 

 

 

Situationsplan

Afvanding & spor

1/4
Vandafledning / Trædesten
Vandafledning / Nedsivningskar
Vandafledning / Vandspor
Vandafledning / Trædesten & ankomst

Formgivning / Vandværk

I arbejdet med udformningen af vandværket har vi været fascineret af de motiver der knytter sig til vandets arkitektur. Denne arkitektur har været udslagsgivende for mange af de indledende studier, og de funktioner som vandværket udfører, har haft stor betydning for den endelige udformning. 

Ved udformningen af vandværket har vi fokuseret på menneskets relation til vandet og etableret nedslag hvor man kan komme helt tæt på vandet i dets forskellige stadier. 

Volumenstudier
Vandværkets funktioner
Nedslag: Interaktion med vand
Vandværkets programmering
Model 1:500 Vandværk på site set fra sydvest
Model 1:500 Vandværk på site set fra sydøst
Facadeopstalter
Model 1:100
Grundplan
Snit gennem vandbeholder
Snit gennem ankomst, ankomsthal og vandbeholder
Snit gennem iltningstrappe og elevatorkerne
Snit gennem filtersal + nordvendt facadeopstalt
Indgangsparti + kig ind til iltningstrappe
Under vandbeholder + udstillingsrum
Ankomsthal

Grundvandsbeskyttelse + boringshuse

Vestskoven og dets opland placerer sig ca. 20 km fra København, og strækker sig over et område på 15.000 hektar.

For at sikre fremtidens rene drikkevand, reetablerer vi området og anlægger ny fredskov samt udvider vandløb og nedlægger landbrugsområder - alt sammen på vandets præmisser. Baggrunden for reetableringen tager udgangspunkt i den eksisterende natur samt Naturstyrelsens eksisterende plan for området.

Derudover placeres der boringshuse, der skal opfordre til interaktion, og gøre opmærksom på vandets tilstedeværelse. 

Site: Vestskoven + opland
Situationsplan for etablering af fredskov + vandløb + boringshuse
Boringshus i skovområde
Plan + snit af boringshus
Boringshus på sletteområde
Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Clean water and sanitation (6)
Responsible consumption and production (12)
Climate action (13)