Gymnasiale eksamener fra Norden

Denne side handler om eksamensbeviser fra Norden.

Grundlæggende skelner vi mellem gymnasiale eksaminer af almen karakter, der kan sammenlignes med en dansk studentereksamen (en 3-årig gymnasial eksamen), og øvrige eksaminer.

En nordisk gymnasial eksamen, der kan sammenlignes med en dansk studentereksamen, giver ret til at søge i kvote 1 og 2. Det gælder de fleste nordiske eksaminer men ikke alle.

Nogle få nordiske eksamensbeviser giver kun ret til at ansøge i kvote 2. Til disse ansøgere stiller vi særlige krav til niveau i engelsk og matematik.
Du har ret til at supplere, så du bliver ansøgningsberettiget. Læs mere nedenfor.

Sprog
Ansøgere med et nordisk eksamensbevis skal normalt ikke dokumentere, at de kan dansk. Svensk og norsk erstatter dansk.
Af dit eksamensbevis skal det fremgå, at du har modtaget undervisning i dansk, svensk eller norsk.
Du behøver altså ikke tage en sprogprøve i dansk.

Krav til fag og gennemsnit
Der er på Det Kgl. Akademi ingen særlige krav til fagsammensætning i din eksamen, fag på bestemte niveauer eller gennemsnit.

Der er dog to undtagelser:
konserveringsuddannelsen hvor du skal have kemi B eller Bioteknologi A (dansk niveau).
Crafts in Glass and Ceramics hvor du skal have engelsk B (dansk niveau).

Det Kg. Akademi omregner dit karaktergennemsnit til den danske skala.

Supplering:
Hvis din eksamen ikke lever op til det, vi kræver, har du ret til at supplere, så du bliver ansøgningsberettiget. Det kræver, at du er tilmeldt supplering inden den 15. marts og uploader kvittering for tilmelding, når du ansøger. Du skal have bestået din supplering inden den 5. juli kl. 12, hvor ansøgningsportalen lukker.
Vi accepterer ikke sommer-supplering.

Ndenfor kan du under dit eget land læse mere om, hvad de danske niveaer svarer til i dit land.

Krav til din dokumentation:
Du skal uploade dit eksamensbevis på originalproget, og beviset skal være dateret og underskrevet. Alle sider skal indgå og alt skal være læseligt i den fil, du uploader.
Vi accepterer ikke elektroniske udskrifter fra elevportaler eller lignende.

Forhåndsvurdering:
Du kan bede om, at vi forhåndsvurderer, om dit eksamensbevis giver dig ret til at søge om optagelse. Du skal blot e-maile dine eksamensbeviser til os på optag@kglakademi.dk inden den 4. januar. Vi vil bestræbe os på at svare dig inden udgangen af januar.
Du kan ikke søge om, at vi omregner dit karaktergennemsnit på forhånd.

Finsk eksamensbevis

Kvote 1 og 2:
Studenterexamensbetyg sammen med avgångsbetyg giver ret til at søge om optagelse i både kvote 1 og 2.

Kvote 2:
Examensbevis/yrkesinriktat grundexamen, Yrkesexamen og Specialyrkesexamen giver ret til at søge om optagelse i kvote 2.
Vi stiller ekstra krav til dit niveau i engelsk (B-niveau) og matematik (C-niveau), hvis du har en af disse eksaminer.

Engelsk: I det finske gymnasium svarer det til 8 lärokursus.
Matematik: I det finske gymnasium svarer det til 6 lärokursus.

Sprog:
Af dit eksamensbevis skal fremgå, at du har haft svensk som modersmål eller som A-språk. 

Undervisning på Det Kgl. Akademi foregår fortrinsvis på dansk; i mindre grad engelsk hvis der er tale om gæstelærer eller lignende. Eksamensproget er dansk.
Du kan ikke søge om dispensation.
Optagelsesforløbet i kvote 2 foregår på dansk.

Specifikke fagkrav:
Der er ingen specifikke fagkrav, hvis du søger om optagelse på arkitektur og design, men på Det Kgl. Akademi har vi to uddannelser, hvor vi stiller ekstra krav uanset hvilken kvote, du ansøger i. Det drejer sig om

Konservatoruddannelsen:
Du skal have kemi på B-niveau (dansk niveau). I det finske gymnasium svarer det til 7 lärokursus.

Crafts in Glass and Ceramics:
Du skal have engelsk på B-niveau (dansk niveau). I det finske gymnasium svarer det til 8 lärokursus.

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte os på optag@kglakademi.dk. Hvis du henvender dig i god tid inden ansøgningsfristens udløb, har vi mulighed for at hjælpe dig. 

Islandsk eksamensbevis

Kvote 1 og 2:
Et 4-årigt Stúdentspróf der er bestået med mindst 140 einingar eller 200 fein giver ret til at ansøge i kvote 1 og 2.
Det gælder både Stúdentspróf af bóknámsbraut og startnámsbrautum.

Kvote 2:
Nogle islandske eksaminer giver kun ret til at søge i kvote 2. 

Du skal muligvis søge i kvote 2 hvis: 
-Din eksamen er af ældre dato eller
-Din eksamen har en særlig fagsammensætning eller
-Din eksamen ikke ville give dig ret til at søge tilsvarende uddannelse i Island

 Vi stiller ekstra krav til dit niveau i engelsk (B-niveau) og matematik (C-niveau), hvis du har en af disse eksaminer.

Engelsk: I det islandske gymnasium svarer det til15 fein med mindst 10 fein på Þrep 3 eller 15 einingar, som består af ENS 103-203-303-403-503.
Matematik: I det islandske gymnasium svarer det til 10 fein med mindst 5 fein på Þrep 3 eller 7 einingar, som består af STÆ 103--203/263

Sprog:
Du skal have haft dansk, svensk eller norsk, og det skal fremgå af beviset.
Undervisning på Det Kgl. Akademi foregår fortrinsvis på dansk; i mindre grad engelsk hvis der er tale om gæstelærer eller lignende. Eksamensproget er dansk.
Du kan ikke søge om dispensation.
Optagelsesforløbet i kvote 2 foregår på dansk.

Specifikke fagkrav:
Der er ingen specifikke fagkrav, hvis du søger om optagelse på arkitektur og design, men på Det Kgl. Akademi har vi to uddannelser, hvor vi stiller ekstra krav uanset hvilken kvote, du ansøger i. 

Konservatoruddannelsen:
Du skal have kemi på B-niveau (dansk niveau). I det islandske gymnasium sva-rer det til 15 fein med mindst 5 fein Þrep 3 eller 12 eininger, som består af EFN 103-203-303-313. 

Crafts in Glass and Ceramics:
Du skal have engelsk på B-niveau (dansk niveau). I det islandske gymnasium svarer det til15 fein med mindst 10 fein på Þrep 3 eller 15 einingar, som består af ENS 103-203-303-403-503.

 

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte os på optag@kglakademi.dk. Hvis du henvender dig i god tid inden ansøgningsfristens udløb, har vi mulighed for at hjælpe og vejlede dig.

Norsk eksamensbevis

Kvote 1 og 2:
Vitnemål med generell studiekompetanse fra studieforberedende retninger i videregående skole giver ret til at ansøge i kvote 1 og 2.

Kvote 2:
Vitnemål fra yrkesfaglige studieretninger med allmenfaglig påbyggingskursus giver ret til at søge i kvote 2.
Vi stiller ekstra krav til dit niveau i engelsk (B-niveau) og matematik (C-niveau), hvis du har en af disse eksaminer. I det norske gymnasium svarer det til:
Engelsk: Internationalt engelsk eller Engelsk 1.
Matematik: mindst MAT 2P-Y.

NB: husk at uploade dit primærvitnemål.

Sprog:
Modersmålet norsk træder i stedet for dansk, så vi kræver ikke danskprøve for ansøgere med et norsk vitnemål. Norsk skal være bestået. 

Hvis du har bestået Norskprøve på niveau B2 i alle delprøver og dermed har adgang til videregående uddannelse i Norge, opfylder det vores krav, da vi sidestiller norsk og dansk. Vi accepterer stadig Bergenstesten, hvis den opfyl-der de krav, der stilles i Norge.

Specifikke fagkrav:

Der er ingen specifikke fagkrav, hvis du søger om optagelse på arkitektur og design, men på Det Kgl. Akademi har vi to uddannelser, hvor vi stiller ekstra krav uanset hvilken kvote, du ansøger i. 

Konservatoruddannelsen:
Du skal have kemi på B-niveau (dansk niveau). I det norske gymnasium svarer det til Kjemi 1 (REA3011 eller REA3045). 

Crafts in Glass and Ceramics:
Du skal have engelsk på B-niveau (dansk niveau). I det norske gymnasium svarer det til Engelsk 1 eller Internationalt engelsk.

 

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte os på optag@kglakademi.dk. Hvis du henvender dig i god tid inden ansøgningsfristens udløb, har vi mulighed for at hjælpe og vejlede dig.

Svensk eksamensbevis

Kvote 1:
Högskoleförberedande examen eller tilsvarende Slutbetyg från Gymnasieskolan samt Komvux giver ret til at ansøge i kvote 1 og 2.
Vi accepterer følgende programmer: Ekonomi, Estetiska, Humanistiska samt Naturvetenskap og Samhällsvetenskap. Også programmer der er "närliggende".
Hvis du har en eksamen af ældre dato, så kontakt os for vejledning.

Kvote 2:
Gymnasieexamen fra yrkesförberedande program med grundläggande behörighet eller tilsvarende tidligere svensk eksamen giver ret til at søge i kvote 2.
Vi stiller ekstra krav til dit niveau i engelsk (B-niveau) og matematik (C-niveau), hvis du har en af disse eksaminer.
Engelsk: I det svenske gymnasium svarer det til engelsk Steg 7 eller Egelsk C.
Matematik: I det svenske gymnasium svarer det til MATMAT 2a, 2b, 2c eller Matematik B.

Husk: du skal uploade eksamensbevis - ikke print af gymnasiale meritter,

Sprog:
Modersmålet svensk træder i stedet for dansk, så vi kræver ikke danskprøve for ansøgere med svensk eksamen. Svensk skal være bestået. 
Hvis du har bestået Tisus-testen og dermed har adgang til videregående ud-dannelse i Sverige, opfylder det vores krav, da vi sidestiller svensk og dansk.

Specifikke fagkrav:

Der er ingen specifikke fagkrav, hvis du søger om optagelse på arkitektur og design, men på Det Kgl. Akademi har vi to uddannelser, hvor vi stiller ekstra krav uanset hvilken kvote, du ansøger i. 

Konservatoruddannelsen:
Du skal have kemi på B-niveau (dansk niveau). I det svenske gymnasium sva-rer det til kemi 2 eller kemi B. 

Crafts in Glass and Ceramics:
Du skal have engelsk på B-niveau (dansk niveau). I det svenske gymnasium svarer det til Engelsk Steg 7 eller engelsk B.

 

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte os på optag@kglakademi.dk. Hvis du henvender dig i god tid inden ansøgningsfristens udløb, har vi mulighed for at hjælpe og vejlede dig.