Ny bog udforsker klimavisioner i modernismens bygningskultur

Bogen med titlen 'Klimavisioner for modernismens bygningskultur – etageboligbebyggelser 1930-1974', repræsenterer et nyt bidrag til den arkitektoniske litteratur. Den undersøger etagebebyggelser fra en klimamæssig vinkel, og indeholder fagprofessionelles bud på, hvordan vi bevarer og udvikler vores bygningskultur.

I bogen præsenterer en række forfattere forholdet mellem bevaring af kulturelle værdier og den presserende klimadagsorden.

På baggrund af et initiativ fra Realdania, har forfatterne besvaret spørgsmålet: 'Hvordan kan vi mindske klimapåvirkning og ressourceforbrug i etageboligbyggerierne fra den moderne periode (1930-74), samtidig med at vi fastholder eller styrker bevaringsværdierne?'

Gennem deres forskning og ekspertise fremhæver de betydningen af modernismens bygningskultur, dens særlige kvaliteter og sociale ambitioner, som afgørende for fremtidens klimaindsats inden for byggeriet. Hver forfatter har også bidraget med deres vision for fremtiden. Til sammen udfolder bogens en lang række forskelligartede visioner med hensyn til bevaringsværdier og klimatiltag i modernismens etageboligbyggerier

Med fokus på Danmarks righoldige arv af etageboliger fra modernismen, der står over for kommende renoveringer, indgår bogen dermed i den aktuelle debat om bevarelse og bæredygtighed.

Flere bidrag fra Det Kongelige Akademi

Blandt bidragyderne til bogen er Nicolai Bo Andersen, professor MSO, som opfordrer til at skifte briller når der kigges på modernismens montagebyggeri. Han har ligesom bogens andre forfattere skrevet en klimavision.

”Med respekt for både klima- og miljømæssige, såvel som sociale og kulturelle spørgsmål må arkitektoniske indgreb balancere minimalt materialebrug med maksimal effekt. Det er ikke nok at optimere udnyttelsen af energi og materialer gennem effektivisering. Det er ifølge det såkaldte SER-framework også nødvendigt at reducere miljøpåvirkningen fra energi og materialer ved anvendelse af fornybare ressourcer samt – som modellens vigtigste princip – at undgå efterspørgsel efter energi og materialer i bygningers livscyklus gennem sufficiens – det vil sige ved at forbruge mindre." siger Nicolai Bo Andersen.

"Jeg foreslår derfor, at arbejdet med efterkrigstidens montagebyggeri informeres af tre perspektiver: 1, stop nedrivning, og lav i stedet forbedringer af de bygninger og uderum, der allerede eksisterer. 2, skift briller og læg mærke til de åbenbare arkitektoniske kvaliteter i stedet for udelukkende at fokusere på de økonomiske og sociale problemer. 3, forstærk de eksisterende motiver, når bygningerne skal renoveres i stedet for at forsøge at gøre bygningerne til noget, de ikke er.”

Nyuddannede arkitekter vil tage ansvar

De to nyyddannede arkitekter fra Det Kongelige Akademi, arkitekterne Kasper Hübertz Larsen og Marie Fostvedt præsenterer et forslag til renovering og udvikling af Tårnby Torv, et projekt de udviklede som en del af deres afgang på Det Kongelige Akademi i 2023.

"Vores vision for modernismens kulturarv ligger ude i fremtiden. Hvis vi skal arbejde, til vi er 70 år gamle, så ser vi frem til en karriere i byggebranchen indtil år 2066. Hvordan vil vi på det tidspunkt se tilbage på modernismens kulturarv? Hvordan vil den tids nyuddannede arkitekter se på vores arbejde? Hvad gjorde vi med den?" spørger Marie Fostvedt og Kasper Hübertz. "Vi mente det alvorligt, når vi tog ansvar for klimaet. Vi greenwashede ikke. Vi havde det vanskeligt med samvittigheden som arkitekt, da vi efterhånden forstod, hvilket aftryk byggeriet har på klimaet. Vi var snarere de arkitekter som stod i baggrunden men gjorde det fornuftige, end de arkitekter som stod i forgrunden og ville mere af det samme, der ødelægger vores klode. Vi overtog robuste, fleksible bygninger fra modernismen og gav dem videre til nogen i fremtiden, som kan gøre det samme igen. Vi kan stadig se velfærdssamfundets arkitektur i bygningerne. Vi fortsatte fortællingen om modernismens kulturarv, hvordan vi levede og arbejdede i det 20. århundrede”.

Bogen er udgivet af Realdania, som en del af deres indsats ”Bygningskultur og Klima” - Indsatsen skal skabe viden om, at bevaring, fornyelse og energioptimering af vores modernistiske etageboligbygninger fra 1930-74. Det Kongelige Akademi har før bidraget med viden og indsigter til initiativet i form af forskning og artikler.