Hvad betyder genopbygning i aktuel arkitektur?

Institut for Bygningskunst og Kultur er klar med et nyt nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, der kritisk udfordrer og belyser aktuelle problematikker i arkitekturens verden. Denne gang er temaet ”Genopbygning” - som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

Genopbygning er et højaktuelt tema.  Den 16. april 2024 brændte Børsen i København. Krigen i Ukraine raser, og EU har allerede sat milliarder af Euro af til igangværende og fremtidig genopbygning. Havene stiger, og hele bydele skal flyttes. 

”Genopbygning vækker stærke følelser, etiske overvejelser presser sig på, magt, midler og rettigheder bliver synlige. Ansvar bliver afkrævet og fordelt, der viser sig nye potentielle fordele, symboler får nye værdier, og arkitekturen bliver anderledes og særdeles meningsfuld”, skriver Dag Petersson, lektor på det Kongelige Akademi, der er redaktør på dette nummer.

Magasinet indeholder 12 artikler om genopbygning fra mange vinkler. Der er bidrag fra medarbejdere og studerende ved Det Kongelige Akademi samt eksterne arkitekter og forskere. 

Branden i Børsen 

Flere af magasinets artikler tager afsæt i den dramatiske brand i Børsen.

Blandt andet bruger Filip Ivarsson, der er uddannet fra ”Kulturarv, Transformation og Restaurering” (KTR) på det Kongelige Akademi, branden i Børsen som en oplagt anledning til at overveje, hvordan vi ikke bare skal genopbygge Børsen, men også uddanne vores arkitekter på. Får de studerende i dag de håndværksmæssige kompetencer, der kan løse opgaven med at bygge Børsen igen? Hvis ikke, er det fare for, at vi overser de potentialer for bæredygtig byggekultur som fortidens byggerier gemmer på.

Adjunkt Lars Rolfsted Mortensen beskriver et aktuelt undervisningsforløb for samtlige 65 kandidatstuderende på KTR, hvor de studerende sammen med undervisere og forskere fra Det Kongelige Akademi har registreret og opmålt ruinerne af Børsen til mindste detalje i samarbejde med  erhvervsliv og myndigheder.

Det omfattende arbejde har afdækket de mange historiske lag og perioder, som bygningen indeholder og udgør nu et unikt bygningsarkæologisk arkiv for de arkitekter, der skal arbejde med genopbygningen af Børsen samt eftertiden.

Uddannelse som social aktivisme

 Blandt andre artikelskrivere er Robert Mull, der er professor i arkitektur i Brighton og Umeå. Han beskriver en radikal anderledes tilgang til undervisning, hvor de studerende arbejder aktivistisk med genopbygning for at løse akutte sociale problemer, herunder fordrivelse og migration.

Det gør de med afsæt i netværket ”Global Free Unit”, hvor studerende, arkitekter og andre eksterne partnere bruger deres færdigheder i forhold til nogle helt konkrete menneskelige udfordringer – og skæbner. 

Robert Mull beskriver arbejdet med at skabe værdige boligforhold for syriske flygtninge i Izmir i Tyrkiet, en bygning for unge afrikanske migranter i Folkestone i England – og et længerevarende samarbejde med arkitektskolen i Kharkiv, der var nødt til at flytte til Lviv på grund af krigen.

Inviter naturen indenfor 

Vores forhold til naturen og overvejelser om, hvordan vi kan genskabe miljøer sammen med naturen, er også blandt emnerne.

Lektor Niels Grønbæk fra Det Kongelige Akademi overvejer, hvordan vi kan genskabe en ligeværdig relation mellem mennesker, natur og dyr, efter at mennesket har haft overherredømme i århundreder, hvilket også manifesterer sig i vores opfattelse af arkitektens rolle. Hvordan kan vi forstå og respektere vores omverden – natur og dyr – i vores måde at bygge og indrette os på? Og hvordan kan arkitekter være med til at fremme denne fundamentale forandring i vores tilgang til natur?