Mindeord: Tidligere lektor og arkitekt Arne Arcel

Den 15. november døde tidligere lektor, arkitekt MAA Arne Arcel 88 år gammel. Efter længere tids sygdom gik Arne døden afklaret i møde.

Arne voksede op i Herning og begyndte sin karriere som murerlærling. Da hans mester bemærkede, at han kunne "lægge mange sten på mange dage," indså Arne, at han måtte finde en anden vej. Byggeriet førte ham til København og Kunstakademiets Arkitektskole, hvorfra han fik afgang i 1964. Det blev starten på et langt liv dedikeret til arkitekturen – næsten 60 år med utallige konkurrencer, projekter og ikke mindst undervisning.

I flere år var Arne tilknyttet Tyge Arnfreds Afdeling 3A og herefter Afdeling 3C, som senere blev til Afdeling 2. Det var også her, han mødte Marianne Ingvartsen, som han dannede et særligt fællesskab med gennem den sidste halvdel af sit liv. De boede aldrig sammen, men delte blandt meget andet et hus på Sifnos.

Arne dedikerede sig til undervisning af 1.års-studerende, som holdt ham engageret helt frem til pensioneringen som 70-årig. Han udviklede en form for anti-pædagogik, hvor studerende blev udfordret på mange måder. Man kunne ikke forvente Arnes entusiasme medmindre man havde produceret noget - og selv da kunne han pludselig udbryde midt i en samtale ved tegnebordet: "nå - Jeg er gået." Han satte pris på modstand og kunne med et glimt i øjet sige, at der måske en dag i fremtiden kunne komme noget hæderligt ud af anstrengelserne. Arne insisterede ofte på, at man skulle arbejde mindst 18 timer i døgnet, men det var også klart, at han mente, der var mange andre vigtige ting i livet end arkitektur.

En af Arnes sidste opgaver som underviser var at planlægge et 'feltarbejde' for 130 studerende med destinationen Athen. Han lavede aftaler på flydende græsk og integrerede dermed en væsentlig del af sit liv uden for arkitekturen i projektet. I sin ungdom havde Arne været gift med græske Libby, og sammen fik de to børn, Nastja og Nikolaj, som begge er blevt kendte navne inden for film og teater.

Arne var naturelsker med en dyb fugleinteresse, men havde også benzin i blodet. Hans Citrôen HY havde mytologisk status, men blev afløst af den klassiske Landrover. Formel 1-løbene dyrkede han med ’pleasure’ helt uden ’guilt’. Hjørnelejligheden ud til Nørreport Station vidnede også om noget sammensat. I den første stue befandt sig en gigantisk voliere og i hjørnestuen en væg af TV-apparater og Arnes omfattende samling af operaoptagelser på video. Forkærligheden for tysk musisk tyngde sporedes i Arnes veneration for Wagner og for Bruckners symfonier.

Lejligheden dannede også ramme om udviklingen af konkurrenceforslag, ofte i samarbejde med arkitekt Palle Egeberg Andersen.  Mange af disse forslag blev præmieret, herunder et radikalt og visionært forslag til omdannelsen af Trekroner Fort. Han elskede talemåder, der altid indeholdt noget underfundigt og tankevækkende. Fx kunne han argumentere længe for et synspunkt og så alligevel tilføje: “eller også er det omvendt”. 

Arne arbejdede dybt koncentreret med arkitektoniske visioner om nye og anderledes måder at være i verden på, og han brugte ofte ordet ”fantasibefordrende”, når han beskrev intentionen med et projekt og gjorde disse nærværende ved at beskrive dem gennem en tænkt besøgendes oplevelse. Dette gjaldt også for hans utopiske hovedværk Andria Falcon, som han udtænkte over 15 år. Arbejdet kulminerede i udgivelsen af en bog og en offentlig udstilling af en gigantisk arkitekturmodel på Det Kongelige Akademi i 2018. Her afslørede den nu 82-årige Arne endelig sin utopiske by, Andria Falcon, som præsenterede hans originale og gennemarbejdede vision for, hvordan vi i fremtiden kan bo og leve sammen på en langt mere bæredygtig måde end i dag.

Arne var en varm person med mange facetter og interesser, der spændte fra arkitektur og undervisning til natur, motorsport og opera. Hans liv og bidrag til arkitekturen vil blive husket og værdsat i mange år fremover.

Palle Egeberg Andersen, Niels Grønbæk, Jakob Knudsen