Studietegning viser Børsens historiske lag og stiller spørgsmål

I den nuværende situation efter Børsens brand og diskussionen om dens eventuelle genopbygning har en tegning fra vores tidligere studerende fået særlig betydning.

Intro af Professor MSO, Kjeld Vindum: På grund af den særlige omstændighed, har vi valgt at genudgive en artikel og en tegning fra fem tidligere studerende. Dels fordi den på smukt illustrerer lagdelingen med de forskellige tiders materialer og overflader. Dels fordi den derved stiller spørgsmålet: genopbygning i forhold til hvilken tid? Hvilken tid er vigtigere end en anden og hvorfor? Og i forlængelse heraf: Bør genopbygningen ikke forholde sig til branden som historisk hændelse? Og bør den ikke inkludere aspekter som udtrykker vores tid?

Tegningen indgår i besvarelsen af en hovedopgave på det obligatoriske kursus for andetårsstuderende i Æstetik, under temaet Palimpsest, et begreb der refererer til historiske, ofte mere eller mindre overskrevne, lag i fx et gammelt dokument. Den historiske viden, refleksion over og erfaring vedrørende historiske bygninger er af stor betydning for ikke bare arkitekters arbejde med transformation og restaurering, men også i forhold til fremtidens arkitektur – at bygge videre på verden.

Artiklen og tegningen stiller nogle vigtige og aktuelle spørgsmål som de studerendes tegning stiller i form af en overordentlig smuk tegning.

Professor MSO Kjeld Vindum er underviser på fællesfaget Æstetik som tegningen og artiklen herunder kommer fra.

Børsen: Arkæologisk forskning, facade og relief

Artikel fra 2016 skrevet og illustreret af daværende arkitektstuderende: Nicholas Jungblut, Ester Alemayehu Hatle, Julie Meiland Hansen, Mathias Rasmus Bayer og Por Harnsongkram.

Først var Børsen en anden bygning end den, vi ser i dag. Gennem tiden er der gradvist foretaget små ændringer for at tilpasse og udvikle dens udseende, såvel som dens funktion. Alle disse ændringer har tiltrukket bygningen mere opmærksomhed og har udviklet dens udtryk og storhed drastisk. Ved at gennemarbejde lagene og facadernes slitage afsløres en lang historie med restaurering og materialeændring, som afspejler de historiske ændringer tilbage til opførelsen i 1623 (1).

Børsen er bygget i hollandsk renæssancestil, men præget af kongens smag. Det startede med et mere rent og enkelt look med en markant og relativt enkel geometri (2). Den grundlæggende rektangulære form og materialerne var med til at give bygningen dens tyngdekraft. På det tidspunkt beroede dens storhed hovedsageligt på dens størrelse ikke dens æstetik.

Børsen havde oprindeligt murede vægge med blytag

Oprindeligt var murstensvæggene dækket med mørtel, der dannede en stor glat overflade. Den blev malet lysegul, hvilket tilføjede livlighed til dens udseende. Det originale blytag passede godt til den rene tilgang og skabte en kontinuerlig parallel stribe af farver i hele bygningen (3). (Se fig. 6.2) Udskårne sandsten blev tilføjet for at blødgøre massen af ​​den 128 meter lange bygning, og opdele den i et stramt gitter, der bevæger sig både lodret og vandret på facaderne. Nedbrydningerne giver facaderne en rytme og et tempo, der understreger den enorme volumen og gør proportionerne af denne meget lange krop mere forståelige og læsbare. På denne måde giver denne opdeling også et udseende af storhed og arkitektonisk tyngde.

Christian IV var ikke helt tilfreds med det mere stringente og rene design, som Børsen havde fået. Allerede i 1625 ønskede kongen, at bygningens udtryk skulle være mere "majestætisk". Af denne grund blev der foretaget en større renovering af dets æstetik og funktion kun kort tid efter, at det blev bygget. For stadig at bevare facadens gentagne kvalitet blev der tilføjet gavle oven på hver anden dør (4).

Gavlene var designet med mange sarte ornamenter skabt med samme materiale og udskæringsteknik, der komplimenterede den eksisterende æstetik. Dragespiret, det berømte snoede tårn, blev tilføjet til midten af ​​bygningen som en vejviser der balancerede dens lodrette sammensætning. Det har stor indflydelse på alle, der går forbi, og folk kunne se det, når de kom fra havet. Det blev senere bygningens kendetegn og det, der diskuteres mest i dag. Under den svenske belejring af København i 1658-59 blev 59 dele af blytaget støbt til kanonkugler. Til restaureringen mente man at kobber var den bedre løsning, men det var for dyrt og derfor ikke en mulighed. I stedet blev taget dækket med et billigt jerntag. Da den er begyndt at reagere på miljøet, skiftede den farve fra lys til mørkegrå. Til sidst blev hele taget bortset fra Dragespiret udskiftet.

Mørtel fjernes og Børsen skifter farve

Det ydre lag af mørtel blev senere fjernet og afslørede murstensvæggen. Teglværkets mønster blev fremhævet med rød maling på hver mursten og omridset med hvide spartelmasser. Kontrasten mellem disse to farver frembragte en regelmæssighed og understregede det konstruktive aspekt af bygningen.

Ved den gennemgribende restaurering i 1825 blev der lagt endnu et lag tynde murstensfliser oven på den eksisterende væg, der beskyttede af oprindelige mursten. Dette lag af fliser hjalp med at understrege murstensmønsteret og omarrangerede det også. Materialet i fyldstoffet blev ændret til sandsten, der bandt alle dele af hele bygningen sammen. For at forblive tro mod den samme konstruktionsmetode, blev tagets materiale igen ændret - denne gang til kobberplader. Det let orange kobber komplimenterede de nyrenoverede mursten, hvilket giver en overordnet tone til bygningen.

Når man arbejder sig igennem de forskellige lag af tid og materialer, bliver det tydeligt, at der inden i disse ligger skjulte spor af ansigter fra en glemt tid - glemte minder i de forskellige strukturer. Facaden bærer på en hemmelighed, der kun afsløres gennem arkæologisk udforskning og søgning i gamle arkiver. Bygningen er en fysisk legemliggørelse af det, der forstås som en palimpsest, dette rummer i sig selv et stærkt argument for, hvorfor Børsens storhed består.

Kilder:

1)     Kulturstyrelsen, Fundamenter, informasjon om bygningsbevaring 

2)      LH Arkitekter MAA/PAR, Børsen, fremvisning for kulturstyrelsen (2015)

3)     Børsens historie (www. borsbygningen.dk/hist.htm )

4)      ibid.