System Design - Design System

Status
Kategorier
Ph.d-projekt

Ph.d.-projekt ved arkitekt MAA, Bachelor i Sociologi, Kasper Sánchez Vibæk

Målet med ph.d.-projektet er at undersøge hvilken rolle systemtænkning, systemdesign og systemkoncepter spiller i nutidigt industrialiseret byggeri. Et hovedfokus er, hvorledes denne særlige ideverden kommer til udtryk i arkitekturen.

Systemtænkning, systemdesign og systemkoncepter skal her forstås som begreber, der knytter an til tektoniske mønstre, platformarkitektur, byggestandarder, systemleverancer og mass customisation.

Med afsæt i forskellige eksempler søger projektet at klarlægge i hvilket omfang nye digitale værktøjer såvel som nutidige byggeprocesser og byggeteknologi kan være fordrende for det arkitektoniske potentiale.

Andre vigtige aspekter som byggeriets organisering (projekter, samarbejde, forretningskoncepter) undersøges også, men spiller i indeværende projekt en sekundær rolle i forhold til deres indflydelse på arkitektoniske processer og resultater.