
A
Arkitektur skaber rammen om livsformer; og livsformerne sætter deres spor i arkitekturen. Der er en gensidig men kompleks relation mellem disse, som den nystartede studerende ofte ubevidst er ansporet af; denne fænomenologiske erfaring skal i mødet med arkitektstudiet kvalificeres og kultiveres begrebsligt og gøres operationel i en fremadrettet produktion.
For at kunne fabrikere bæredygtig arkitektur, der fremmer de bedste livsbetingelser, må man løbende studere, dissekere, rekonstruere og optimere dens mange bestanddele og udtryksformer – dens anatomi.