Surface cleaning acrylic emulsion paint: Evaluating conductivity adjusted aqueous solution

Akrylmaling er et relativt nyt kunstnermateriale og overfladeafrensning af akrylmaling er ikke endnu en færdigudviklet behandling i konservering. Konserveringsfeltet er udfordret til at finde et afrensningsmateriale med lille kvældning- og ekstraheringseffekt, men samtidig med tilstrækkelig rensningsevne. En mulig fremgangsmåde er vandbaseret afrensning. Et parameter i vandbaseret afrensning, der kan justeres, er ion koncentrationen, ved justering af vandets ledningsevne. Tidligere studier har generelt vist at øget ledningsevne kan formindske kvældning og ekstrahering af akrylmaling. Generelt er det vist, at der for en ledningsevne på under 6 mS/cm forværres kvældning og ekstrahering pga. diffusionsprocesser imellem maling og opløsning.

I dette studie undersøges det om opløsninger med justeret ledningsevne formindsker kvældning og ekstrahering, samt relaterede visuelle ændringer. Tre ledningsevner; minimal, medium (6 mS/cm) og høj ledningsevne, afprøves på tre kommercielle akrylmalinger; Titanhvid (PW6), Ultramarin blå (PB29) og Hansa gul (PY3). Prøvernes reaktion til opløsningerne vurderes igennem analysemetoder hvor ekstrahering, diffusion og kvældning, farve og glans, samt pigment overførsel måles eller observeres.

Justering af ledningsevne i vandbaseret opløsninger formindsker ekstrahering og farveændring af Ultramarin blå og Hansa gul, såvel som glansændring af Hansa gul. Titanhvid viser ikke reaktion på justeret ledningsevne, hverken i forhold til ekstrahering, diffusion og kvældning, farve eller glansændring. Overførsel af pigment fra Ultramarin blå ændres ikke ved justeret ledningsevne og intet pigment overføres fra Hansa gul.

Akrylmalingernes reaktion på justeret ledningsevne viser sig at være pigment-afhænge. Justering af denne parameter kan gøre demineraliseret vand egnet til overfladeafrensning af nogle akrylmalinger.

Emne ord: akrylmaling; vandbaseret overfladeafrensning; ion koncentration; ledningsevne