Radering: Udsigt over haven i Versailles

Renæssancens og barokkens havekunst

Dato
07.05.2025
Tidspunkt
09.30 - 10.45
Adresse

Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 53
Auditorium 2, Indgang J&K
1435 København K
Danmark

Pris
Gratis adgang

I løbet af foråret 2025 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om arkitekturens teori, historie og metode. I denne forelæsning vil lektor Guro Sollid og lektor Martin Søberg forelæse om renæssancens og barokkens havekunst.  

Med antikt forbillede opstod der i 1400-tallets Italien, altså i den tidligere renæssance, en ny form for haveanlæg, nemlig haver tilknyttet villaer til velhavende borgere eller adelige beliggende uden for byerne. Netop i den tidligere renæssance opstod en egentlig landskabsæstetik, hvilket vil sige at landskaber ikke længere blot blev anskuet ud fra betragtninger om nytteværdi, men nu også som æstetisk værdifulde. Renæssance-haven fungerede således som et bindeled mellem villaen og det omkringliggende landskab, og den var aksialt opbygget for at understøtte bevægelses- og blikretninger. 

Radering: Udsigt over haven i Versailles
Louis-Joseph Mondhare, Udsigt over haven i Versailles, Frankrig, anden halvdel af 1700-tallet. Radering og akvarel. Rijksmuseum. Public Domain.