Landskab i bevægelse

“Når man flyver og det er klart nok, til at man kan se landskabet ser man de store geologiske greb, forkastninger, nedslibning, gamle krater, sandbanker osv. Man forstår at denne overflade er i bevægelse blot i et andet tidsperspektiv end det enkelte menneskelivs. Illusionen om stabilitet bliver så tydelig fra det højtflyvende synspunkt. Dernede kravler mennesker rundt som spyfluer på en gammel ost og må indrette sig efter langt stærkere kræfter end byrådet kan tage hensyn til. Alt hvad vi skaber forgår. I det lange løb. En dag hører alting op.”                                

- Per Kierkeby, uddrag fra Kursiv

                                                       Jeg har gennem projektet forsøgt at undersøge begrebet entropi dels i landskabets skala og i bygningens skala. 

I landskabets skala anser jeg som den første entropiske position, bunken som den mest entropiske form idet at der ikke er nogen orden eller hierarki mellem sandkornene. Formen på bunken består af en tilfældig kaostilstand og er dermed et billede på den uorden entropien repræsentere. I forhold til bunken er hullet er det mindst konstruktive i det man fjerner materiale. Hullet fyldes langsomt med jord, og dermed udligner den, over tid sin egen horisontlinje. Hullerne er i udgangspunkt fjernelser af materiale med en bestemt form, men vil med tiden flade ud og blive til vandhuller. Jo mere de optages af naturen jo mindre vil deres oprindelige form træde frem, og i stedet optages de i landskabes skala og ”forsvinder” og de vil så at sige finde sin egne form.

Bunken og hullet udgør dermed en entropisk position som det landskabelige greb i projektet, og tanken er at sandet fra de gravede huller skal udgøre en sandfodring langs vandet ved villaerne.

Jeg har gennem en række af kort arbejdet med at skabe simple organiseringer af huller. Organiseringer som tager afsæt i naturkraft som vandet, Jeg har søgt at finde en indbyrdes relation mellem hullerne som virker tilfældig, men som stadig indgår som del af et system. I den videre proces og i det endelige resultalt er hullerne fordelt efter markernes dræn. Et system som har til formål at styre vandet og ved at bryde systemet oversvømmes området over tid.

Fugleskjulet er et sted man trækker sig tilbage og nyder naturen. Fuglelivet i Seden Strandby er gået tilbage over de sidste 20 år og med fugleskjulet i sammenhold med Naturskolen ønsker jeg at sætte fokus på det uddøende fugleliv lokalt, men også globalt. 

Programmet naturskole handler om et sted som kan formidle naturen. Jeg tror på at vi gennem bevidsthed om vores omgivelser om naturen og dens foranderlighed og formforandringsproces kan opnå en erkendelse af entropien og hermed landskabet eskalere og at den bevidsthed får os til at overveje vores handlingers konsekvenser på ny.