Et naturmateriale i byen

Naturlige byggematerialer som strå, halm og ler er i Danmark kun benyttet i mindre omfang udenfor større byområder. Materialerne besidder en lang række fysiske kvaliteter samt æstetiske og arkitektoniske potentialer, der kan bidrage til en urban kontekst. 

København mangler et spillested der kan rumme koncerter i mellemstørrelse. Hovedstaden tiltrækker stadigt flere kunsternavne i stadion størrelse, og Royal Arena i Ørestaden har gjort at musikken har kunne flytte ud af idrætsparken, og ind i egnede faciliteter. Men populærkulturen i mellemstørrelsen har ringe kår. 

Kulturarrangementer der tiltrækker 2-6000 mennesker henvises til uegnede alternativer, såsom byens sportshaller, som ikke beriger hverken dén arkitektoniske eller akustiske oplevelse, som koncertgængere ønsker eller fortjener. 

Afgangsprojektets vision er at skabe et sted der kan imødekomme det behov, København har for et kvalificeret hjem til musik, sport- og foreningsliv i mellemstørrelse. 

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Kasper Prochownik. 

Hør mere om projektet her:
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2018-06-29#!00:33:25

Stedet

På Østerbro er der stærk kultur for socialt liv gennem kropslig udfoldelse og konkurrence. Derfor er størstedelen af Østerbros grønne områder kridtet op til boldspil. 

Området besidder en nærvær og fornemmelse af naboskab og nær-miljø som de andre brokvarterer mangler. Tempoet i og omkring Århuskvarteret syd for gasværket er roligt og stille. Det høje tempo man finder i resten af byen, er blevet indkapslet i Østerbrogade, Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden, og har efterladt de omkringliggende gader med en forstadsagtig karakter. 

Banelegemet skærer Østerbro i to dele, der er meget forskellige i deres karakter. Det nye Nordhavn og Indre Østerbro forbindes ved Århusgade og området nord for Strandboulevarden. 

Gasværksgrunden ligger på grænsen mellem det nye og det gamle Østerbro, men har bl.a. på grund af forgiftet jord, karakter af et glemt område på bagsiden af kvarteret. 
Området er hjem for to skoler, børne- og kultur institutioner, en midlertidig skøjtehal, Østre Gasværk teatret samt to kommunale transformerstationer tegnet af arkitekt Hans Christian Hansen.

Grunden er hjem for pionærvækster, der står i skarp kontrast til den øvrige bynatur, og er lukket for gennemkørsel. Dette skaber et stille miljø, hvor byens støj ikke når frem, og hvor grunden bliver naturligt underinddelt af den vilde vækst. 

Vi ser et stort potentiale i at artikulere billedet af den vildtvoksende natur og ønsker til dels at stå på skuldrene af lokaludvalgets idé om at forstærke de iboende kvaliteter på stedet. 

Kontekstens bygningsmasse har været en inspiration for os både i dimensionering og tektonik. Vi har ladet os inspirere af Gasværkets tyngde og umiddelbare tilknappethed, samt hvordan man bevæger sig langs de tykke mure på spinkle balkoner. 

Hans C. Hansens koblingsstation udtrykker en ærlighed i sin tektonik, hvor betonsøjlerne i facaden danner tydelige rammer omkring skærmtegl. Samtidigt arbejder arkitekten med specifik styring af lysindtag i den tekniske bygning, i form af topsiddende vinduer og stejle skærmtage. 
H.C. Hansens transformerstation inspirerede os med rationaliteten af samlingerne i betonforskallingen, der har fået lov at blive siddende som endelig facadeudtryk. Også her er der arbejdet med skærmtaget og det styrede lysindtag. 

Arkitektonisk potentiale

Gennem en serie af modelstudier undersøger projektet forskellige måder at arbejde med strå og konstruktion. Ønsket et at stå på skuldrede af eksisterende viden omkring halm og strå i byggeriet, og studere traditionelle såvel som nytænkende principper. Studierne viser henholdsvis halmelementer, halm som infill element, traditionel tækning, halm som beklædning omkring en konstruktion, og halm som isolerende materiale i en dyb trækonstruktion. Fælles for alle undtagen stråtækning, er at halmen fungerer som det isolerende lement, hvorpå man tilføjer en afsluttende beskyttende lerklining. 

Lerklinede halmhuse skaber et ekstremt godt indeklima, hvor halmen er det isolerende element og hvor leren stadig tillader halmen at ånde, samt skaber en termisk masse der optager og afgiver fugt og varme. Hermed opleves disse huse som meget behagelige selvregulerende organismer, der holder en stabil temperatur og fugtighed.

Fra biprodukt til ressource

Det anslås at vi i Danmark har omkring 2.5 mio. tons halm der ikke bliver udnyttet i dag. Det er et biprodukt fra landbruget og en hurtigt fornyelig ressource, der næsten ingen forarbejdning kræver.

En stor del af dette overskud bliver brugt til strøelse, foder eller brændsel. Kun en næsten usynlig procentdel bliver udnyttet i byggebranchen, til trods for at vi lever i et samfund med et skarpere fokus på ressourceknaphed og alternative byggematerialer. 

Strå er et CO2 -neutralt produkt, der indgår i et vedvarende kredsløb når det brændes eller komposteres. Som tæt sammenpresset er halm ekstremt svært at antænde, grundet stråets gode evne til at transportere varme og fugt. Samme egenskab bidrager til et både sundt og behageligt indeklima i halmbyggede huse året rundt, da materialet tillader huset at ånde, mens man med tækkede tage og facader, beskytter huset ved at aflede vandet 

Vi ser et potentiale i at introducere og undersøge det oversete materiales kvaliteter i en tæt bymæssig kontekst.

Gennem rumlige studier har vi undersøgt begreber som ankomst, overgang mellem by og hus, og styret indre lys. Disse har tidligt i processen givet os nogle retningslinjer for fænomenologiske kvaliteter vi har taget med videre i vores arbejde. 

Kvaliteterne oversatte vi sidenhen til konkrete begreber; som tagfladen og indre kerne, idéen om bevægelsen under tagfladen, og tanken om at separere en ydre skærm og en indre masse/kerne. Vi forestiller os at det indre kan være en halmballe konstruktion som kerne under en skarp tækket tagflade/skærm.

Et spillested og sportshal til Indre Østerbro
Bygningen placerer sig i forlængelse af Sionsgade som kobler sig på Østebrogade, og vil være den nye ankomstvej til spillestedet. 

Huset sænker sig ned i landskabet for ikke at tårne over Øster Gasværk teater, men samtidig skabe billedet af den tækkede flade der på afstand går i ét med naturen, der trækkes med ned i et sænket gårdrum. 

Bygningen er delt op i to klimatiske dele. Den indre kerne af halm, er omkranset af en tækket skærm, der danner rum imellem de to. Niveauerne i landskabet genskabes inde i huset, hvor de varierende højder kan opleves fra de forskellige etager. 

Snittet er udformet efter synbarhed i salen og tanken om en styret akustik efter principperne om refleksion og absorbering, som vil kunne efterprøves gennem varierende behandling af overflader. I tagkonstruktionen huses vinklede indsatser, der kan reflektere lyden i optimale retninger.