Forskning og samarbejde

Programmet trækker på forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed fra hele Det Kongelige Akademi, der løbende hentes ind i samarbejder om undervisning og konkrete projekter. 

De forskere, der er tilknyttet programmet, er særligt optaget af det landliges og provinsens vilkår og potentialer i en globaliseret samtid, hvor (lokale, regionale, marginale) steder mister egenart og ’verdens’-karakter’.  En stadig og jævn udbredelse af det bymæssige truer både de traditionelle og nutidige udgaver af ’landet’ som distinkte og karakteristiske verdener. Men i rummet lige bag ved denne urbanitetens udbredelsesfront opstår der uforudsete muligheder i et landskab af økonomisk, identitetsmæssig og æstetisk tumult. Det er netop disse muligheder vi samarbejder om og forsker i.

I vores forskning, og derfor også i undervisningen, søger vi at gentænke relationen mellem det bymæssige og det landlige som en vigtig og meningsbærende forskel i samfundet – og dermed i arkitekturen. Vi ser ikke netop denne forskel som en konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, der er overflødiggjort af globaliseringen. Vi forstår snarere forskellen som en grundlæggende kraft, der hele tiden udleves og genopfindes af dem, der bebor den. Og vi ønsker at fremhæve, hvordan de to domæner hele tiden udvikler egne, distinkte muligheder og kapaciter til at rumme deres respektive livsformer. 

Det er en tænkning i ’verdener’ og steder, som er i stand til at modstå hinanden, bevare deres særegenhed, netop for at kunne påvirke hinanden gensidigt. Og det både som attraktion og som det nødvendige ’andet’ rum for problematisering og kritik. Byen og landet kan på den måde bringe et konstruktivt og kritisk udenfor i spil for hinanden. 

Transport af ideer, ting og materialer mellem det bymæssige og det landlige er en konstruktiv måde at spørge og tvivle på - og således et godt grundlag for et arkitektstudie, der netop skal det. Det er også en metode til at udfordre konsensus, tendenser og fast etablerede dogmer i arkitektfaget forstået som branche og profession, der ofte tager udgangspunkt i storbyens udfordringer.

Vi har mange samarbejder med lokale i og omkring Kalundborg. Vi engagerer os i bylivet, foreningslivet, landbruget og årstiderne - og i deres vidt forskellige rytmer.

At leve sig ind i et miljø er også at følge dets tempo og at bære ansvar og forpligtelser i fællesskab med andre - med den langsomhed, som ting udspiller sig med. Sådan en praksis kan bidrage til at frigøre os fra en rastløshed, som jagten på hurtige løsninger og produkter har givet arkitektfaget. 

Vi søger en situeret forskningspraksis i den forstand, at både Kalundborg og opland og vores egne faciliteter bruges som cases. Vi ønsker at investere os kunstnerisk og personligt i projekter, som på én gang er konkret steder, undervisningsrum og forsknings-cases. 

Og endelig er vi optaget af at udvide arkitektfagets standarder for gyldige og relevante vidensformer. I vores omgang med en konkret by og dens opland tager det arbejde snarere karakter af opdagelse end opfindelse: Vi lever os ind i steders anskuelser, praksisser og materielle udfaldsrum. Og det fordrer en løbende tilpasning af vores egne fagligheder. Dermed er vi, på måder som er konstruktivt selvkritiske på vores fags vegne, interesserede i nye måder at vide og gøre på, som en omgang med det landlige kan bringe os på sporet af.