Forskning og samarbejde

Programmet trækker på forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed fra hele Det Kongelige Akademi, der løbende hentes ind i samarbejder om undervisning og konkrete projekter. 

Vi samarbejder med virksomheder, lokale erhvervsdrivende, myndigheder, kunstneriske miljøer, uddannelsesmiljøer og foreninger. De er vores adgang til det konkretes kompleksitet. Vi har fokus på håndværk, og vi finder det vigtigt, at man i løbet af studiet gør sig erfaringer med at bygge i fuld størrelse og i håndgribelige, virkelige kontekster. Vi er særlig optaget af træbyggeri, og vi har et langvarigt og tæt samarbejde med trævareproducenten Dinesen og den sønderjyske forening ORBI. 

By og Land er optaget af genbrug, reparation og restaurerende praksisser. At genbruge er altid også at fortolke ved at bringe ting ind i nye konstellationer. Det er en spørgende og afsøgende praksis, som kan hjælpe os til at orientere os, såvel etisk som kreativt. At reparere er en form for omsorg. Det er ikke kun ting, der kan repareres og genbruges; det er også verdener og steder. Og i et samfund, hvor den form for omsorg ikke længere er tvunget af nødvendighed, ønsker vi at forfølge den for sine æstetiske og poetiske dimensioner.

De forskere, der er tilknyttet programmet, er særligt optaget af det landliges og provinsens vilkår og potentialer i en globaliseret samtid, hvor (lokale, regionale, marginale) steder mister egenart og ’verdens’-karakter’.  En stadig og jævn udbredelse af det bymæssige truer både de traditionelle og nutidige udgaver af ’landet’ som distinkte og karakteristiske verdener. Men i rummet lige bag ved denne urbanitetens udbredelsesfront opstår der uforudsete muligheder i et landskab af økonomisk, identitetsmæssig og æstetisk tumult. Det er netop disse muligheder vi samarbejder om og forsker i.

I vores forskning, og derfor også i undervisningen, søger vi at gentænke relationen mellem det bymæssige og det landlige som en vigtig og meningsbærende forskel i samfundet – og dermed i arkitekturen. Vi ser ikke netop denne forskel som en konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, der er overflødiggjort af globaliseringen. Vi forstår snarere forskellen som en grundlæggende kraft, der hele tiden udleves og genopfindes af dem, der bebor den. 

Transport af ideer, ting og materialer mellem det bymæssige og det landlige er en konstruktiv måde at spørge og tvivle på - og således et godt grundlag for et arkitektstudie, der netop skal det. Det er også en metode til at udfordre konsensus, tendenser og fast etablerede dogmer i arkitektfaget forstået som branche og profession, der ofte tager udgangspunkt i storbyens udfordringer.