Villa Emovere - et behandlingshus til arbejde med psyken og mental sundhed
Villa Emovere danner en fysisk ramme for arbejdet med mental sundhed, med et udvidet fokus på pårørende og forebyggende arbejde. En lomme i byen hvor man kan søge hen for at få hjælp med de ting der gør livet svært. Projektet undersøger hvordan man ved hjælp af arkitekturen kan skabe opmærksomhed for- og rum til noget der ellers gemmes væk, og give arbejdet med psyken og indre kampe et ansigt i byen.
Psykiske lidelser udgør ¼ af sygdomsbyrden i Danmark og det skønnes at ca. 40-50 % af befolkningen vil få en psykisk lidelse i løbet af deres liv. Hvor går man hen og får hjælp, når man er pårørende til et menneske med psykisk sygdom? I dag er størstedelen af de kommunale tilbud målrettet børn og unge, og i de fleste tilfælde er tilbuddene kun tilgængelige digitalt over telefon eller chat. Projektet har vægt på at gøre hjælp til psykiske problemstillinger mere tilgængeligt. Et behandlingshus, der udbyder terapi og hjælp til pårørende i form af undervisnings- og støtteforløb, som opsætter samtalegrupper og informerer med det formål, at skabe tryghed og sammenhold i en ellers utryg situation.
Projektet udfolder sig på Rosenvængets Allé, på Østerbro her i København. Rosenvænget udgør Danmarks ældste villakvarter. På Rosenvængets Alle nr. 46 ligger en villa fra 1874 tegnet af den danske arkitekt Jens Vilhelm Dahlerup til landskabsmaleren C. F. Aagaard. Villaen er opført i tidens herskende byggestil, historicismen. I Historicismen ser man tidligere tider som en ressource, et katalog, hvorfra man kan inddrage elementer på tværs af stilarter og sammensætte dem i en ny eklektisk sammenhæng. Projektet tager udgangspunkt i denne eksisterende villa, og giver et bud på, hvordan vi bruger vores bygningsarv bedst muligt og indtænker den eksisterende arkitektur, når vi bygger nyt og bruger de bygninger vi har, så flere kan få glæde af dem.
Villa Emovere trækker på det historicistiske greb, hvor man sammensætter formsprog fra tidligere perioder og sammensætter elementer på en måde, der afspejler samtidens arbejde med arkitektur. Samtidig har traditionen for at arbejde med symboler og objekter indenfor dele af psykologien startet grundlag for projektets kunstnere aspekt. Helt tilbage fra oldtiden har mennesket haft interesse for psyken, menneskets indre bevidstheds- og følelsesliv. Det kommer til udtryk gennem folketro, myter og religiøse lignelser og fortællinger. I den analytiske psykologi, der har udviklet sig gennem de sidste 130 år, har forståelsen af symbolet en særlig status. Symbolet ses som en måde, hvorpå vi kan blive klogere på indre og mentale tilstande, som man ikke har kundskaber til at udtrykke ved sprog.
Det har været en ambition at skabe en bygning, der har noget forunderligt og på nogle måder uigennemskueligt over sig. En arkitektur, der skaber nysgerrighed, og som man ikke umiddelbart har det fulde overblik over, ligesom det er svært at danne sig et helhedsindtryk af sin egen psyke. Der er dele af bygningen, der af de besøgende ikke kan tilgås, ligesom der er dele af det indre i os alle, som man ved ligger der, men som man ikke helt forstår eller har det fulde overblik over.
I løbet af min proces har jeg arbejdet med en række serier, der har undersøgt forskellige parametre. Hver serie har haft et fokuspunkt f.eks. bygnings placering i konteksten, figurernes rolle som et element i arbejdet med psyken og bygningen og programmets ansigt mod byen. Serierne har været i forskellige medier, både digitalt, analogtegning, collager og modeller i skum, ler, bips, træ og glas.