Gårdhagen

Språkets Hus

Navn
Magnus Tollnes Kjærnes
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Teknologi
Program
Bosætning, Økologi og Tektonik
År
2024

-Et læring, viten og kultursenter for det nordiske språk.

Vi har som mennesker altid haft tilgang til sprog. På trods af generationer og grænser har det fulgt med os gennem historien og dens mange begivenheder. Men, det har dog ikke været konstant. Efterligningen af det og dem, som kom før os, vil altid føre til ændringer. På samme måde som menneskets evolution er sproget under en vedvarende udvikling. Sproget er blevet tilpasset til samfundet, samtidig med at det er tilpasset personligt for individet. Med dette opstår der en bevidsthed om, at vores kulturelle værdier, historiske begivenheder og det generelle fundament, som mennesker bygger på, baserer sig på vores interaktioner, vores kommunikation og vores sprog.  Selvom sproget gennemgår en konstant dynamisk udvikling, er der også en statisk registrering. Ordene, lydene og mimikken vil ændre sig fra dag til dag og tilpasse sig de behov som efterspørges. Men det, som er skrevet, sagt og færdiggjort, vil altid forblive uændret, som om var det skrevet i sten. Sproget er dermed en kompleks sammenfatning af, hvem vi var, er og skal blive.  Som den norske dramatiker Henrik Ibsen engang sagde: ”Stryk ikke språkets gamle gloser før du har skapt nye ord!” Dette giver en forståelse for denne udvikling, som vi konstant er udsat for. Det som skete i går, vil ikke være aktuelt i dag, men bør stadig bevares. Sproget har, som alt her i verden, også et fundamentalt behov for at holde sig opdateret. 

Projektet er lavet sammen med Martin Wolff

 


 

I hjertet af vores nordiske kulturarv ligger sproget. Gennem århundreder er sproget blevet et redskab til at formidle historier, overføre viden og bevare traditioner. Det er gennem sproget, at generationer har kunnet udtrykke deres tanker, følelser og værdier, og det kan dermed binde fortiden, nutiden og fremtiden sammen. Det nordiske sprog med alle dets dialekter og sprogvariationer er mere end bare en form for kommunikation. Det er et vidne på den rige kulturarv og identitet, som vores nordiske lande repræsenterer. Den gensidige sprogforståelse i Norden er centralt for det samarbejde og det søskende forhold, vi har med hinanden i de nordiske lande. Det tætte samarbejde og de fælles bånd bliver styrket når vi kan tale med hinanden på vores modersmål, og er fundamentet for fællesskab. Igennem dette har vi et unikt kendskab og en dyb indsigt i hinandens samfund og kultur. Heri ligger også vores følelse af en nordisk identitet, hvor sproget knytter os sammen på en måde, som strækker sig længere tilbage end det politiske samarbejde og de demokratiske ideologier. Den internordiske sprogforståelse er desværre blevet dårligere igennem de sidste 30 år. Undersøgelser viser, at problemet særligt er størst blandt unge i Norden, hvor størstedelen mener at det er nemmere at kommunikere på engelsk end på sit modersmål. Samtidig mener langt de fleste, at en vigtig del af det nordiske fællesskab består i at kunne forstå de forskellige skandinaviske sprog. Vi ønsker at lave et projekt, der styrker og bevarer den nordiske sprogkultur ved at lovprise den omfangsrige kulturværdi. Ved at skabe rammerne for et sted, som aktivt kan være med til at formidle dette igennem oplysning og kultur, har vi en ambition om at sætte fokus på den uønskede udvikling der finder sted.

Vesterbro - En by i udvikling
vesterbro/Kongensenghave

Vesterbro er en mangfoldig bydel af København, der rummer et pulserende byliv. Det startede i 1852 da der blev givet tilladelse til at opføre etageejendomme uden for voldende, og i løbet af få årtier blev den nye bydel bygget til af tætte arbejder- og boligkvarterer. København udviklede sig, bl.a. fra et pres fra byens bedre borgerskab, fra middelalderbyen, der var beskyttet inden bag voldende, til den voksende by som den er i dag. Under samme periode var der en kæmpe befolkningsvækst i København, hvor folk flyttede fra landet til byen. Her var Vesterbro et knudepunkt, da den første hovedbanegård blev opført i 1848, på samme placering som hovedbanegården har i dag.. Vesterbro har sidenhen været i en rivende udvikling, både med bysaneringen med start fra 1950-erne, hvor flere baghuse blev revet ned. I 1990-erne ændrede man byplansstrategien for Vesterbro til byfornyelse, hvor man restaurerede og renoverede de gamle ejendomme bl.a. for at tiltrække en ressourcestærk befolkningsgruppe og for at gøre Vesterbro mere familieegnet. Københavns befolkningsvækst er stadigt stigende, og i nyere tid er der blevet opført nye boligkvarterer på Vesterbro og Enghave. Carlsberg byen er opført fra år 2010, og består af gamle bygningsværker fra Carlsbergs bryggeri og nybyg der rummer alt fra lejligheder, kontorer og uddannelse og daginstitutioner – samt Pasteurs Tårn, på 120 meter fordelt på 37 etager. Mod Sydhavns kvarteret er de gamle industrier nu væk, og er erstattet af nyere lejlighedskomplekser i op til 9 etager. Ligeledes er der en masterplan for Jernbanebyen, som bliver en ny bydel med omkring 5000 nye boliger

Kart
Site - Radius
Site
Site - Tidligere Enghave Tankstasjon
Plan
Stueplan
Stueplan 1:50
Boligplan
Boligplan 1:50
Snitt
Snitt
Snitt 1:100
Snitt
Snitt
Snitt #4
Snitt #1
Snitt #2
Snitt #1
Lengdesnitt 1:100
Gårdhagen
Gårdhagen
Gårdhagen Visualisering
Opstalt
Opstalt 1:100
Model
Modelfoto
Modelfoto
Modelfoto
Volumekonsept
1
/7
Diagram 7
Diagram 1
Diagram 2
Diagram 3
Diagram 4
Diagram 5
Diagram 6
Teknisk snit
Teknisk snit
Kasettprinsipp
Kasettprinsipp

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål