Kreativ konkurrence for designspirer på Sign, Print&Pack messen i Odense

Virksomhed
Danish Connection · Sign, Print & Pack
Opslagstype
Konkurrence
Fagfelt
Design
Ansøgningsfrist

Fremtidens Receptioner: Grafisk konkurrence for designstuderende afgøres på Sign Print & Pack i Odense 18. – 19. september 2024. Deltagelse er gratis. Tilmelding senest den 21. august og indsendelse af design senest den 1. september. Vind op til 15.000. Læs mere om praktik og deadlines nedenfor.

En kreativ konkurrence for morgendagens designere

På den kommende Sign Print & Pack-messe i Odense introduceres en innovativ og spændende konkurrence, der henvender sig til studerende inden for visuel kommunikation, arkitektur og formgivning. Den har fået navnet ECO Interior Award 2024 og deltagelse er gratis.

Denne konkurrence byder på en unik mulighed for at vise de studerendes kreative talenter og samtidigt blive en del af en betydningsfuld brancheudvikling og inspiration til virksomheder, til at skabe spændende og fantasifulde rammer i det første rum, hvor de møder deres kunder.

Opgaven: Design en reception

De studerende får til opgave at designe en reception for en virksomhed. Udfordringen består i at foliere en model, der inkluderer et gulv på 1000 x 2000 mm, en receptionsdisk på 600 x 1100 x 350 mm og en bagvæg på 1000 x 2500 mm (Bredde x Højde x Dybde).

Fra idé til virkelighed

De 20 bedste forslag vil blive valgt ud og folieret på modellerne af AGI og Fespa Danmark, der sørger for, at en professionel person monterer det hele. Dette vil give de studerende mulighed for at se deres designs komme til live på en måde, der er både professionel og inspirerende.

Digital platform og deltagelse

For at gøre deltagelsen så let og engagerende som muligt, har ECO Interior Award 2024 skabt en hjemmeside – se den HER.

Her kan de studerende finde alle nødvendige informationer, den 3D-model de skal arbejde med, samt et sted at tilmelde sig og registrere deres bidrag.

Deadline og præmier

Deadline for registrering er den 21. august og indlevering af forslag er den 1. september. Herefter vil en jury udvælge de bedste designs, som både vil modtage juryens pris og have mulighed for at vinde de besøgendes stemme på messen. 

Vinderne kan se frem til attraktive præmier på henholdsvis 15.000, 10.000 og 5.000 DKK.

Jury

  • Janne Høgshøj, direktør Danish Connection, grafiker og formand for 800 grafikere i Visuelt Forum
  • Lise Agerbæk, lektor Digital Konceptudvikling, UCL Erhvervsakademi, cand.mag. og grafisk designer.
  • Jan Thaulow Nielsen, grafisk designer og grafonom, tidligere Creative Director, Ehrhorn Hummerston og Senior Designer, Bysted A/S

Projektleder og PR
Janne Høgshøj, direktør Danish Connection. Email: mail@danishconnection.dk