Fra mosen til museet: Hvordan konserverer man bedst moselig?
Et nyt speciale fra Konservering har undersøgt, hvad der egentlig sker med organisk materiale som bliver begravet i højmoser. Større viden om processen kan hjælpe konservatorerne på de danske museer med at passe bedre på moselig som Tollundmanden og Grauballemanden.
Mange danskere kender til Tollundmanden og Grauballemanden. Til gengæld ved man meget lidt om hvad der er sket fra de to moselig havnede i en højmose, og til de blev fundet mange hundrede år senere. Større viden om den proces vil kunne hjælpe konservatorer og museer til at passe bedst muligt på moselig.
Som en del af sit speciale har Nicoline Voersaa Wenshøj, kandidat fra Institut for Konservering, i månedsvis garvet læder med materialer som egebark og sphagnum for at efterligne, hvad der sker med organisk materiale, der bliver begravet i en højmose.
Århundreder i mosen
Mosefund og især moselig er vanskelige at bevare. En menneskekrop består af mange forskellige stoffer, og det bliver kun mere kompliceret når den har ligget i en mose i århundreder.
”Mosefund er noget særligt. Det sidste danske er fra 1954. Når vi ikke ved, hvad der er sket undervejs i højmosen, så er det svært at give det en rigtig konserveringsproces. I mit speciale har jeg forsøgt at komme nærmere på, hvordan vi bedst bevarer mosefund,” fortæller Nicoline Voersaa Wenshøj og tilføjer, at der i mange år har været en opfattelse af, at der har været tanniner - garvesyre - i højmoser. Antagelsen har været, at mosefund bliver garvet på samme måde, som vegetabilsk garvet læder bliver det. ”Men det er med stor sandsynlighed ikke det, der sker i en mose”, forklarer hun.
Det overraskede Nicoline Voersaa Wenshøj at de mange eksperimenter og forsøg viste, at der ikke var garvesyre i højmosen.
”Jeg troede ikke, svaret ville være så enkelt. Vi har i lang tid troet, at der skete en form for garvning, men det ser ikke ud til, at det er, hvad der sker med mosefund”, siger Nicoline Voersaa Wenshøj, der håber at kunne forske endnu mere i området fremover.