RUM VED VANDET

ET VIDENSCENTER PÅ LÆSØ

Projektet, Rum ved vandet - Et videncenter på Læsø, skal danne base for den igangværende forskning af ålegræs, der i dag er spredt ud over landets universiteter og virksomheder. Med udgangspunkt i øens stedspecifikkepotentiale og særegne byggeskik med ålegræs, så vi et arkitektonisk potentiale i at lave en større formidlende strategi, som videncentret kunne indskrive sig i. Hvor tanghusene giver et billede af fortiden, vil videncentret pege fremad. Projektet vil skabe en ny lokal arbejdsplads, der udnytter den viden, som lokalsamfundet har opnået gennem århundreder, samtidig med at videncentret involverer internationale forskere og videnspersoner i tangmiljøet - et projekt forankret i enlokal kontekst, der rækker ud til omverdenen.

Udover en formidlende strategi og selve bygningen, videnscenteret, har vi i opgaven lagt stor vægt på at lave et materilalestudie af ålegræs. Studiet resulterede i udviklingen af en ny taghybrid, bestående af strå og ålegræs.

 Projektet er udarbejdet i samarbejde med Nanna Hedensted Lundorf.

AFSÆT

Historisk set har høst af ålegræs været en større beskæftigelse langs kyststrækningerne i Danmark, især på Læsø, men beskæftiger i dag kun fire landmænd på henholdsvis Møn og Bogø. Den mest kendte brug af ålegræs er de tængede tage på Læsø. Læsøs byggeskik med ålegræs er noget af det mest særegne, man kan finde i Danmark, men denne kulturarv er ved at forsvinde, med kun omkring 36 tanghuse tilbage på øen. De senere år har man iværksat en plan for at bevare og restaurere øens tangtage, mens en formidlende strategi for historien bag tangtagene, ålegræssets egenskaber og udviklingspotentiale er fraværende.

FORSKNING I ÅLEGRÆS OG I RESTAURERING AF ÅLEGRÆSENGE

I begyndelsen af 1930´erne blev ålegræsset ramt af en verdensomspændende tangpest, som ødelagde størstedelen af bestandene i Danmark og det nordatlantiske havområde.  

Den nutidige udbredelse af ålegræs i danske farvande estimeres til at være blot 20-25 % af det oprindelige territorium. Dette har haft konsekvenser for det danske havs økosystemer, idet ålegræsenge har stor indflydelse på vigtige processor, herunder tilbageholdelse af kulstof og kvælstof, kystbeskyttelse og opretholdelse af høj biodiversitet. Ålegræsset fungere altså som en indikator på, hvor godt vores vandmiljø er på et givent sted og det er også en af årsagerne til at Miljøministeriet og Naturstyrelsen i 2011 udviklede Ålegræsværktøjet, til  fastlæggelse og opfølgning på vandmiljøindsatsen i Danmark. 

I dag arbejder flere danske, såvel som udenlandske forskningsgrupper på at udvikle dyrkningsmetoder til udbrede og fremme ålegræsset og dermed også biodiversiteten i kystnære områder.  

Inden for de seneste 10 år, har man på Læsø registreret en stigende forekomst af sundt ålegræs, men det er først nu at ålegræsset har den længde og kvalitet, der skal til for at anvende det til øens tangtage. Der er dog tale om så små mængder at det de kommende år, kun kan bruges til mindre reperationer. Læsø kommune håber på at man igen kan opnå sin egen høst af ålegræs, så man kan restaurere og genetablerer de gamle tanghuse. 

DEN FORMIDLENDE STRATEGIEN 

I dag findes der ingen samlende formidling af Læsøs tanghuse. Derfor valgte vi at etablere en cykelrute. Ruten starter i Byrum, som ligger midt på øen. Det var vigtig for os at man på ruten oplevede de historiske gårde, hvor der i dag er aktiviteter sommeren over, Museumsgården, der ligger tæt på Byrum, Hedvigs Hus og Uldstuen, der ligger i Gl. Østerby. På ruten kommer man forbi de fleste tanghuse på øen, både de gamle og mest velbevarede tanghuse, nogle i forfald, samt de nyrestaurerede. Det er også i dette område at der over de næste mange år vil blive restaureret tanghuse af øens tænger, som fra taget kan fortælle om det gamle håndværk og hvordan det udføres i dag.

Samtidig, så vi det som en ekstra kvalitet, hvis turen også kunne lede folk igennem de forskellige naturoplevelser, som vi synes er så kendetegnende for øen. Her tænker vi på de mange skift mellem de vertikale rum mellem træerne og de store lysåbne horisontale stræk.

Sidst, men ikke mindst skulle ruten lede folk forbi Videnscenteret placeret på øens østkyst, nær tanghusområdet. 

BYGNINGEN

Da produktionen i vores bygning skal placeres og optimeres efter vind og vejr, blev dette styrende for vores udformning og placering af projektet. Samtidig måtte produktionen af ålegræs naturligt strække sig fra vandet til vejen. Derfor blev det den lineære produktionsgang der blev det store greb. Ved at lægge bygningen på tværs af sandklitterne, minimerer vi samtidig bygningens visuelle fremtræden i det lysåbne landskab.

MATERIALE STUDIE OG 1:1 PRINCIP MOCKUP

 Ved at studere ålegræsset, dets svagheder og styrker, blev det tydeligt at ålegræs, som tagmateriale i en nutidig kontekst ikke kunne stå alene. Derfor, med inspiration i en århundrede gammel kinesisk teknik, ville vi kombinere det med strå. De to materialer opvejer hinandens svagheder. Ålegræs er brandhæmmende, hvor strå er let antændeligt, Strå afleder vand, hvor ålegræs er utæt, alger og mos kan angribe strå, hvor ålegræs skaber et mikromiljø, hvor disse ikke kan leve. Ålegræs har ingen konstruktive egenskaber, det har strå. Normalt siger man at stråtage har en levetid på op til 50 år, men med et lag af ålegræs stiger denne levetid til mellem 2-300 år.

Vi valgte derfor at forsøge om vi  kunne udvikle en kompakt og stram måtte af ålegræs, til placering på et tyndt stråtag. På den måde kunne vi forene den kinesiske teknik med vaskerens, dvs Læsøs traditionelle byggeskik. Samtidig ville det være spændende hvis måtten kunne industrialiseres.