Mød Det Kongelige Akademi på Biennalen i Venedig

Dato
20.05.2023 - 26.11.2023
Tidspunkt
15.15
Address

Den Danske Pavillon
Venedig
Danmark

På årets Venedig Biennale sætter den danske pavillon fokus på naturbaserede designløsninger i kampen mod globale udfordringer som stigende havvand og stormflod. Det Kongelige Akademi deltager med tre projekter.

På årets arkitekturbiennale i Venedig sætter Den Danske Pavillon fokus på naturbaserede designløsninger i kampen mod globale udfordringer som stigende havvand og stormflod. 

Arkitekt og lektor David Garcia og studerende fra kandidatprogrammet ”Architecture and Extreme Environments” på Det Kongelige Akademi udstiller tre projekter, der alle er resultatet af et fem uger langt feltarbejde i Indonesien i efteråret 2022. 

Drowning Walk
af David A. Garcia. Projektet har til formål at visualisere tabet af kystland fra 2022 til 1985 i den vestlige del af Semarang, der ligger på den nordvestlige kyst i Java, Indonesien. Ved at gå og måle fra nutidens vandkant til kystkanten i 1985, der nu er under vand, tydeliggøres virkningen af ​​havniveaustigning og oversvømmelser i dette område.

The Inverted Well
af Giacomo Brusa Cattaneo kigger Jakartas problematiske vandforsyning: kun en tredjedel af indbyggerne har adgang til et centraliseret vandsystem. Prototypen udnytter overfloden af ​​regn i de tropiske omgivelser i Jakarta. Den er designet til at høste afstrømningsvand fra byernes tage, filtrere det gennem granulært aktivt kul og til sidst – med ultraviolet, bakteriedræbende lys – gøre det sikkert at drikke.

The Pluit Purification Project
af Laurits Sporon Bøving Genz og Dejle Zaradesht Mohamad udforsker vandhyacintens potentialer som et naturligt filter til at rense forurenet vand og som et bæredygtigt byggemateriale til oversvømmede områder. Waduk Pluit-reservoiret ligger to meter under havets overflade lige bag Jakartas massive strandvold. Det er angivet som et af de mest forurenede vandområder på planeten, hvorfra der hver uge udgraves 36 tons affaldsmateriale. Undersøgelser viser at vandhyacinten har evnen til at optage og filtrere forurenende stoffer fra spildevand og potentielt være til stor gavn i f.eks. Waduk Pluit reservoiret. 

1
/3
Drowning Walk
The Inverted Well
The Pluit Purification Project