Kvote 2

Om kvote 2 på design

60% af studiepladserne er afsat til kvote 2.
Ansøgningsfristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12.

 

I kvote 2 skal du deltage i et optagelsesforløb, der består af følgende trin:

1. En ansøgning på optagelse.dk 
2. En digital prøve (1 dag) med forberedelse
3. En optagelsesprøve med et interview på campus for inviterede (1 dag)

Ca. 110 ansøgere med det højeste samlede pointtal fra den digitale optagelsesprøve til optagelsesprøve på campus.

Hvis du ansøger i kvote 2, bliver du automatisk også taget i betragtning til kvote 1, med mindre du har en eksamen, der ikke giver ret til at søge i kvote 1.

Nedenfor kan du læse mere om de tre trin.

Trin 1 - Søg på optagelse.dk

Du ansøger om optagelse på optagelse.dk, som åbner hvert år den 1. februar.
Alle de dokumenter, der er nødvendige for, at vi kan behandle din ansøgning, skal være uploadet inden ansøgningsfristen. Din ansøgning skal være underskrevet og godkendt inden fristen.

Du uploader dokumenter ved at tilknytte dem til din ansøgning. Du tilknytter ved at sætte et flueben, og du skal huske at tjekke, at du har sat flueben ved alle dokumenter. Vi kan kun se dokumenter, som du har sat flueben ved. Det er dit ansvar, at vi kan se dine dokumenter.

Under Adgangskrav i menuen kan du læse hvilken dokumentation, du skal uploade for at dokumentere at du er ansøgningsberettiget.

Du skal ikke uploade CV, motiveret ansøgning, højskolebeviser mv. for at ansøge i kvote 2. Læs under Kvote 2 i menuen for mere information om kvote 2 forløbet.

Du kan søge om optagelse selvom du først bliver student til sommer. Læs om hvordan på optagelse.dk.

Gode råd:

  • Læs vejledningen på optagelse.dk grundigt inden du ansøger. I vejledningen er der både information til ansøgere med danske og ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksamener.
  • Ansøg på optagelse.dk i god tid inden ansøgningsfristen. Hvis du søger i god tid har vi mulighed for at kontakte og vejlede dig, hvis der mangler noget i din ansøgning.
  • Kontakt supporten på optagelse.dk hvis du har brug for hjælp til at udfylde din ansøgning.  
  • Læs din kvittering fra optagelse.dk for at sikre at din ansøgning er modtaget og er komplet.
  • Tjek din mail og spamfilter dagligt i ansøgningsperioden. Hvis der mangler noget i din ansøgning sender vi dig en mail og du får en kort frist til at rette op på det.

Trin 2 - Digital prøve - tekniske krav

For at deltage i kvote 2-prøverne på Det Kongelige Akademi skal du bruge nedenstående hardware og software. Du skal desuden have billedlegitimation parat.

  • En computer med mikrofon og webkamera
  • En mobiltelefon eller et kamera som du kan tage fotos med
  • Softwareprogrammet ITX Flex Remote
  • En stabil internetforbindelse (du må ikke bruge mobiltelefon som hotspot)
  • Program der kan lave pdf-filer

 

Bemærk: 
Tekniske problemer med din opsætning eller internetforbindelse, der forhindrer dig i at gennemføre kvote 2-prøven vil betyde, at du mister muligheden for en studieplads i kvote 2 dette år.

Systemcheck – kontroller din opsætning

Når du har tilmeldt dig optagelsesprøven på mit.kglakademi.dk, skal du downloade softwaren ITX Flex Remote og køre et systemtjek på din systemopsætning. Sørg for at du laver systemcheck på den computer, som du skal bruge under prøven. 

ITX Flex Remote virker med følgende styresystemer:

Windows 10
Windows 11
10.15 Catalina (Apple macOS)
11 Big Sur (Apple macOS)
12 Monterey (Apple macOS)
13 Ventura (Apple macOS)

Vi kan ikke garantere, at ITX Flex Remote virker, hvis du bruger en anden version af Windows og macOS eller et tredje styresystem.

Det skal du have parat ved prøvens start:

1. Hardware: 

  • en computer med velfungerende tastatur og mus
  • en fungerende mikrofon, der er klar til lydoptagelse
  • et fungerende webkamera, klar til videooptagelse
  • en mobiltelefon eller et kamera til at fotografere med under prøven


2. Software

For at deltage i kvote 2-prøverne skal du bruge softwareprogrammet ITX Flex Remote, som gør det muligt at skærmdele og optage lyd og billede.

3. Billedlegitimation

Du skal identificere dig med enten dit pas, kørekort eller opholdskort med navn, foto og fødselsdato. Du skal vise dit kort til webkameraet. Sørg for at dække private oplysninger som fx de sidste fire cifre af dit cpr-nummer. 
Viser du ikke et gyldigt id-kort til webkameraet, vil din besvarelse blive betragtet som ugyldig.

4. Stabil internetforbindelse

Det er nødvendigt med en stabil internetforbindelse med en god uploadhastighed.  Du må ikke bruge mobiltelefon som hotspot, da du er ikke sikret en stabil forbindelse og en ordentlig uploadhastighed.

Om overvågning og databehandling

Det er et krav for at deltage i optagelsesprøven, at ansøgerne lader sig optage under prøven. Prøven bliver optaget og gemt. 
Det Kongelige Akademi vil være dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles som led i prøven med det formål at forhindre snyd i forbindelse med prøven. 
Der behandles således både identifikationsoplysninger og video/audio optagelser. Behandlingen sker med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 120 af 31/01/2023.

Dine oplysninger hverken deles eller videregives til andre, og der forekommer ingen overførsel til tredjelande. Oplysningerne opbevares til optagelsesprocessen er afsluttet, dog maksimalt i 1 år.
Du har ret til at anmode om indsigt i og berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger. Du har ligeledes ret til at anmode om begrænsning af behandling , eller til at gøre indsigelse mod behandling samt retten til dataportabilitet. Du har ligeledes ret til at klage til Datatilsynet.

Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende behandling af data, bedes du kontakte Det Kongelige Akademis databeskyttelsesrådgiver på dpo@kglakademi.dk.

Trin 3 - Optagelsesprøve med interview

Optagelsesprøven 2024

 Prøven foregår den 4. maj i København fra kl. 9 - 17.

Adresse: Philip De Langes Alle 10. Prøven finder sted i Meldals Smedje, som er den lange bygning, der ligger ud mod Danneskiold-Samsøes Alle.
Dørene åbnes kl. 8.30. Dørene lukkes kl. 9.

Det er ikke muligt at deltage i prøven digitalt fra dit hjem eller andre steder.

Hvad sker der inden optagelsesprøven?
Ansøgerne med det højeste antal points fra den digitale prøve får senest 14 dage inden prøven en invitation på MitAkademi.

 

Hvad sker der under prøven?
Under prøven skal du løse en række opgaver, der skal vise os dit talent og potentiale for at blive designer. Du vil skulle aflevere opgaver på fastsatte tidspunkter under prøven. Der kan arbejdes både analogt og digitalt.

Hvad skal du sørge for inden prøven?

- Redskaber: efter eget valg
- materialeliste kommer senere (obligatorisk)
- mad og drikke, inkl. bestik
- legitimation med billede

Vi sender dig ikke mails med disse informationer, så du skal læse informationen på portalen.

Hvad sker der efter optagelsesprøven?

 Dine opgaver bliver bedømt samlet i dagene efter prøven.

Senest 1. juni ligger der på MitAkademi besked om dine point inden for de enkelte kriterier. Vi laver også en oversigt, så du kan se, hvor du pointmæssigt ligger i kvote 2-ansøgerfeltet på den uddannelse, du har søgt.
Vi kan ikke fortælle dig, om du vil blive tilbudt en studieplads. Din chance for en studieplads afhænger bl.a. af din placering i ansøgerfeltet, antallet af kvalificerede ansøgere i både kvote 1 og 2, dine egne uddannelsesprioriteringer og hvor mange ansøgere, der optages på andre uddannelser.
Ansøgere der tilbydes studieplads, får e-mail fra os den 26. juli.
Hvis vi tilbyder dig en studieplads, skal du acceptere den inden for en kort frist.