Atlas over Charlottekvarteret

Dato
06.03.2023
Tidspunkt
08.35
Address

Høje Taastrup Nye Rådhus
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup
Danmark

Pris
Gratis - adgang i Rådhusets åbningstid

Plakater og paneldebat sætter fokus på almene boliger i Charlottekvarteret i Hedehusene.

De seneste uger har en årgang arkitektstuderende på Det Kongelige Akademi undersøgt forholdet mellem det fysiske miljø og hverdagslivet i Charlottekvarteret, Hedehusene. Gennem interviews med kvarterets beboere har de kortlagt boligerne, kvarteret og byen. Resultatet af deres undersøgelser bliver vist i en serie af plakater på Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus. 

Med udgangspunkt i beboernes hverdag har de studerende set på, hvordan det fysiske miljø i Charlottekvarteret er blevet organiseret af politiske, kulturelle, sociale, byggetekniske og andre forhold. De har også set på, hvordan kvarteret i dag er med til at organisere beboernes liv og områdets anvendelse, og i hvilket omfang det er integreret med og bidrager til Hedehusene som helhed. 

Paneldebat om almene boliger og Charlottekvarteret
Fremvisningen af plakaterne markeres med en paneldebat om almene boliger og Charlottekvarteret mandag den 6. marts 2023, kl. 10-12 i rådhussalen.

I panelet er: 

  • Mette Mogensen, domea.dk
  • Mette Mechlenborg, Aalborg Universitet
  • Rune Fløe Bæklund, Høje-Taastrup Kommune
  • Anders Hagedorn, Kvarteret i Byen
  • Martin Søberg, Det Kongelige Akademi

Debatten modereres af Michael Asgaard Andersen, Det Kongelige Akademi. 

Undersøgelserne har været tilrettelagt af Michael Asgaard Andersen, Nicholas Thomas Lee og Louise Dedenroth Høj i samarbejde med domea.dk, Høje-Taastrup Kommune og Kvarteret i Byen.