Tetraethylsilikaters egenskaber og effektivitet til stabilisering af porøse sedimenter

I dette speciale foretages en undersøgelse af fire kommercielle tetraethylsilikaters egenskaber og effektivitet til strukturel stabilisering af syv porøse sedimenttyper.

Undersøgelsen er baseret på en række praktiske laboratorieforsøg, hvor de forskellige produkters og sedimenters egenskaber evalueres før og efter imprægnering/polymerisering.

Evalueringen foretages ved hjælp af en serie forsøg, hvor blandt andet produkternes indtrængningsevne, væskeforbrug og kostpriser, samt den dannede silica gels deponeringsmængde, hærdeforløb og karakteristika undersøges. Desuden vurderes de imprægnerede sedimenters visuelle udseende, mikromorfologi, diffusionsåbenhed og styrkeforøgelse.

På baggrund af undersøgelserne kan det blandt andet konkluderes, at tetraethylsilikat generelt er meget velegnet til imprægnering af porøse sedimenter, da sedimenterne bibeholder deres naturlige udseende og diffusionsåbenhed, samt opnår forøget kohæsion og mekanisk styrke. Det viser sig desuden, at det primært er mængden af den deponerede silica gel, der er afgørende for at opnå en høj grad af stabilisering. Dette skyldes, at den deponerede silica gel, selv i meget porøse sedimenter, er i stand til at fungere effektivt, som en strukturel og afstivende tredimensionel ”binder”, både mellem de enkelte kornpartikler, men også mellem større partikelaggregater.