Atelierrum

Status

Dette antropologiske projekt undersøger atelierrummets virkning på værkproduktion indenfor tre æstetiske discipliner: billedkunst, arkitektur og design.

Gennem etnografisk feltarbejde med fokus på kvalitative interviews og fotografier er det intentionen at udforske forskellige værksteder og hvorledes de betinger kreative processer og produkter. Hypotesen er, at produktet (serier såvel som solitære værker, bygninger som design) ændrer karakter, når værkstedet udskiftes. Dette fokus på rum angår især forholdet mellem kontrollable og ukontrollable sider af det æstetiske arbejde, idet det er hypotesen, at forholdet mellem arbejdsproces og rumlig omgivelse ikke ganske kan kontrolleres.

Virtuelle rum vil også blive inddraget i analysen, idet virtuelle rum har en stadigt større indflydelse på kreative processer. Med denne empiriske felt som fokus udforsker projektet forholdet mellem rum, materialitet og proces fra et antropologisk synspunkt. Der er blevet udført et pilotprojekt.

 

Kontakt

Kirsten Marie Raahauge

Lektor
Bygningskunst og Design
+45 41701860
kmr@kglakademi.dk