International Networks

Via programmer og internationale netværk tilbyder vi vores studerende, undervisere og forskere at søge ud og tage pulsen på andre internationale miljøer. Omvendt tillader programmerne også andre studerende at komme til Det Kongelige Akademi og bidrage til en international stemning.

Det sker blandt andet via netværk som:

Cirrus

CIRRUS er et netværk af 18 design-, arkitekt- og kunstskoler i de nordiske og baltiske lande. Netværket gør det muligt for studerende fra Det Kongelige Akademi at søge studieophold i udlandet. CIRRUS arbejder for at udvikle samarbejde mellem de nordiske uddannelsesinstitutioner og for at fremme udveksling af studerende i Norden. Besøg CIRRUS-netværket

Cumulus

Akademiet er fuldt medlem af CUMULUS, der er et netværk hovedsageligt for europæiske udannelsesinstitutioner inden for design, kunst og medier.

CUMULUS har eksisteret siden 1990, hvor bl.a. Designskolen var med til at oprette det. Læs mere: www.cumulusassociation.org

Erasmus

Vi samarbejder også om internationale mobilitets- eller samarbejdsprojekter gennem Erasmus-programmet. Erasmus giver europæiske studerende og forskere mulighed for at studere, uddanne sig, få erhvervserfaring og arbejde frivilligt i udlandet. Læs mere om programmet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.