Siden 2016 har Arne Høi styret Institut for Bygningskunst og Kultur igennem flytning, forandringer, dimensionering og udvikling. Nu har Det Kongelige Akademi givet ham mandat til at fortsætte den gode kurs.
”Jeg er meget glad for, at Arne Høi fortsat står i spidsen for Institut for Bygningskunst og Kultur. Arne er en højt værdsat institutleder, og hans dedikation og faglige ekspertise har været afgørende for den udvikling, instituttet har gennemgået i de senere år," siger Jakob Brandtberg Knudsen, Dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi. "Arkitekturen befinder sig i en brydningstid, og Arne og Institut for Bygningskunst og Kulturs indsats for at fremme en bæredygtig bygningskultur gennem samarbejde og engagement med det omkringliggende samfund er afgørende for, at vi alle lykkes med den grønne omstilling vi er i gang med, uden at vi i processen mister vores ståsted i verden.”
En del af samfundet
”Vores hovedopgave er at uddanne arkitekter, der skal løse opgaver i en verden som er i hastig forandring. På instituttet er vi optagede af, hvilke kompetencer det kræver og hvordan vi kan underbygge undervisningen med både forskning, praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Samtidig har vi på instituttet fælles mål om en tæt dialog med samfundet og faget i bredeste forstand,” siger Arne Høi.
På Institut for Bygningskunst og Kultur har man de seneste år arbejdet for at blive en aktiv part i udviklingen af en mere bæredygtig bygningskultur. Dette er i høj grad opnået, ved at tænke eksterne samarbejder ind i både forskning og undervisning. Instituttet har bl.a. løbende øget ekstern finansiering til både forsknings- og undervisningsprojekter og har bl.a. etableret forskningscenteret Center for Bæredygtig Bygningskultur og har initieret udstillinger og internationale samarbejder med fokus på den bygningskunstneriske praksis.
Der bliver også lagt vægt på at komme ud i verden og samarbejde og få en faglig dialog med afsæt i forsknings- og studieprojekter. Derfor kan man møde projekter fra instituttets studieprogrammer ved en række udstillinger – i de seneste år på bl.a. storcentre, rådhuse, museer eller på den censurerede forårsudstilling på Charlottenborg. Studerende har endda bygget deres eget arkitekturgalleri på Refshaleøen, som de nu driver som en forening.
Indadvendt koncentrerede og udadvendt engagerede
Instituttets forskere og KUV-udøvere arbejder også udadvendt og har bl.a. taget initiativer til internationale samarbejder som f.eks. fællesudstillinger med Cooper Union i New York, Works & Words-biennalen med udstillere fra hele verden, der senest blev afholdt i Rundetårn.
”Som institut er vi både indadvendt koncentrerede og udadvendt engagerede. Vi samarbejder med relevante myndigheder og organisationer, og jeg oplever, at vi er med til konkret at ændre nogle vigtige ting: Vi bidrager til aktuelle dagsordener med vores forskningsbaserede viden. Fra arbejdet med LCA-beregninger i den eksisterende bygningsmasse som har været med til at påvirke et nyt EU-regulativ til instituttets fælles fokus på værk-og stedsanslyse. Vigtige elementer i den nødvendige omstilling af byggebranchen, hvor vi i meget højere grad skal genbruge og udvikle den eksisterende bygningsmasse,” siger Arne Høi.
En initiativkultur
Efter at have holdt til i to forskellige bygninger, Vandflyverhangaren på Refshaleøen og Modelbygningen på Holmen i en årrække er instituttet nu samlet på campus på Holmen. Det betyder, at alle studerende og medarbejdere sidder samlet i Magasinbygningen og det giver nye muligheder. Arne Høi ønsker at understøtte det faglige arbejdsfællesskab og øge mulighederne for at bruge spidskompetencer inden for politik, historie og kunst på tværs af instituttet. Tre vigtige elementer i forhold til at byde ind i forhold til de nye dagsordner.
”Jeg er stolt af den initiativkultur der findes på instituttet blandt både medarbejdere og studerende. F.eks. online-magasinet Bygningskunst og Kultur, der gennem bidrag fra forskere, reflekterede praktikere, kunstnere og studerende sætter fokus på vores fagområde. Det handler ikke om os, men om vores fagfelt og magasinet er en platform med bidrag fra hele Akademiet, fra Danmark og internationalt,” siger Arne Høi og fortsætter. ”Også fra instituttets studerende er der udsprunget en række initiativer og foreninger som nu drives i samarbejde mellem studerende og nyuddannede kandidater. Studerende på instituttet har også deres eget studenterkontor, som bidrager med faglige og sociale initiativer. Det er privilegeret at være leder af et institut, hvor så mange byder ind med initiativer, der understøtter både udviklingen af instituttets fagfelt og studiekultur.”
En aktiv fagperson
Det er vigtigt for Arne Høi, at han fortsat får mulighed for at arbejde arkitektfagligt. I perioder har han derfor været på en smule nedsat tid på Det Kongelige Akademi og har parallelt løst strategiske arkitektfaglige udviklingsopgaver for bl.a. fonde, organisationer og myndigheder. Fremover vil han også i samråd med direktionen og i det omfang opgaverne på instituttet tillader det, have mulighed for at varetage udviklingsopgaver. Både inden for og uden for Det Kongelige Akademi. Desuden bidrager han til udviklingen af den danske bygningskultur i forskellige tillidshverv. Han sidder bl.a. i en ekspertgruppe nedsat af Kulturminister Jakob Engel Schmidt der udpeger nationale kulturmiljøer og er udpeget til tillidshverv af både Akademirådet og Arkitektforeningen og er medlem af bestyrelsen i bl.a. Europa Nostra.
”En ting jeg sætter særligt pris på ved mit job er samarbejdet med de studerende og de nyuddannede, som jeg møder ude i de faglige miljøer. De er optagede af de udfordringer verden står overfor og vil gerne sætte deres kompetencer i spil,” siger Arne Høi. ”På instituttet har vi en løbende dialog om, hvilke kompetencer der er brug for fra fremtidens arkitekter, som jeg glæder mig til at fortsætte både på instituttet, Det Kongelige Akademi og med vores samarbejdspartnere.”
