Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Ø/Island: En imaginær vision om fremtiden

Dato
31.01.2024
Kategori
Forskning og innovation

I en ny bog, 'Ø/ Island', viser lektorerne Anne Romme og Jacob Bang hvordan kunstnerisk udvikling kan skabe en imaginær vision om fremtiden, og være med til at skubbe faget i nye retninger.  

Anne Romme, Institut for Bygningskunst og Kultur, og Jacob Bang, Institut for Bygningskunst og Design, har siden 2018 arbejdet på projektet 'Ø'. Et kunstnerisk udviklingsprojekt, der kredser om forestillinger om fremtiden: Hvordan kan vores verden måske komme til at se ud, når havene stiger og vi skal leve med nye landområder og – øer? 

Bogen fører læseren igennem en række scenarier, hvor de to lektorer gennem skitser og modeller udforsker og åbner for nye måder at forestille sig hvordan vi kan leve sammen med oversvømmelserne og vandet på.

Processen går gennem modeller i gips, skum, voks og træ, blyantstegninger, digitale tegninger, fotokopier, collager og andre former for tryk. De mange eksperimenter i materialer, teknikker og formgivning bliver suppleret af refleksioner i formater som essay, fiktion og workshop-noter.

Kunstnerisk udvikling: 'Ø'
Jacob Bang og Anne Romme fortæller om det kunstneriske udviklingsprojekt 'Ø' og den arbejdsproces, der er en vigtig del af projektets dna.

Øen som en fremtidsvision 
Blandt idéerne der tager form i arbejdet, er at infrastruktur, som fx diger eller andre funktioner, der beskytter mod vand, bliver integreret med forskellige bosætningsformer. Der udvikles særlige konstruktioner og bygningstyper, der kan tåle vand og som kan eksistere samtidig med forandringerne.

På den måde bliver det muligt at bygge byer ude i havet. Øer, hvor man kan bygge til og trække fra, og hvor mennesker skal leve langt mere i samklang med naturen end tilfældet er i dag. 

Formålet med projektet er at invitere til dialog om en mulig fremtid – og at vise, hvordan de kunstneriske eksperimenter kan vise os helt nye måder at se og forstå fremtiden på og byggeriets rolle heri.