Hvordan kan byggeriet bruge biogene materialer i større skala? Kan man blive bedre til at regne på tøjs klimapåvirkning? Hvordan kan man indarbejde et inkluderende menneskesyn i arkitekt- og designuddannelserne? Det er nogle af de spørgsmål, fem nye ph.d.-studerende på Det Kongelige Akademi skal forsøge at finde svarene på.
Middelalderens skulptur i farver
De fleste forbinder nok middelalderens døbefonte med tunge stenfigurer i neutrale farver. Men faktisk var mange af dem udsmykket i farver som rød, gul og blå. I projektet ' Middelalderens skulptur i farver' vil Erhvervs-PhD-studerende Kristina Lindholdt fra Institut for Konservering undersøge et udvalg af døbefonte med spor efter farve for at finde ud af, hvordan døbefonte fra middelalderen egentlig har set ud. Som en del af projektet vil Kristina Lindholdt lave digitale rekonstruktioner af døbefonte gennem tiden. Projektet udføres i tæt samarbejde med Nationalmuseet.
Kan man genbruge flere materialer i bygninger til maskiner?
Det aktuelle fokus på klimabelastning har gjort det nødvendigt at bygge anderledes. I projektet ’Architectural Design Strategies for New Generation Energy Buildings (NGEB): Towards a future with limited resources’ skal Erhvervs-PhD-studerende Sander Løkkegaard Benner fra Institut for Arkitektur og Teknologi beskæftige sig med bygninger til maskiner, som fx transformerstationer og vindmølleproduktionsfaciliteter, og undersøge om det er muligt at bygge dem med alternative materialer eller at genbruge fx beton og stål fra andre byggerier.
Sander Løkkegaard Benner er oprindeligt uddannet tømrer og bygningskonstruktør, og har efterfølgende taget en kandidat i Arkitekturens Teknologi på Det Kongelige Akademi. Erhvervs-PhD-projektet laves i samarbejde med Arkitema.
Hvordan kan byggeriet bruge mere klimavenlige materialer?
Et andet nyt ph.d.-projekt sætter også fokus på den grønne omstilling i byggeriet. Ph.d.-studerende Lykke Østerby Arnfred fra Institut for Bygningskunst og Teknologi skal i projektet 'Biogene Konstruktioner i Det Nybyggede- og Eksisterende Byggeri’ undersøge, hvordan biogene materialer, som fx træ, hamp, halm og strå, kan blive en større del af både nyt og eksisterende byggeri i Danmark. Der mangler viden om, hvordan byggeriet i stor målestok kan bruge biogene materialer, efter at man i 100 år mest har bygget i stål, tegl, beton og glas.
Projektet er støttet af Realdania bidrager med cirka 1,2 millioner kroner.
Hvordan påvirker tøjproduktion klima og miljø?
Hvad er t-shirten og bukserne lavet af, og kan vi blive bedre til at måle, hvordan tøjproduktion påvirker miljøet? Det skal ph.d.-studerende Jesper Richardy fra Institut for Bygningskunst og Design undersøge i projektet ’Databuilding for circularity’.
Projektet er en del af forskningsprojektet Change4Cirkularity, der bygger på Astras Masseeksperiment, hvor 40.000 elever i folkeskoler og gymnasier i efteråret 2024 skal samle viden om plastikaffald i naturen, tøj og tekstiler i hjemmet og vaner med plastikaffald. Resultaterne fra eksperimentet skal Jesper Richardy i sin ph.d. bruge til blandt andet at udvikle bedre metoder til at vurdere, hvordan produktionen af tøj påvirker miljøet.
Designere og arkitekters syn på kroppen skal kortlægges
Hvordan har arkitekter og designere opfattet og arbejdet med menneskekroppen i uddannelse, og hvad kan man lære af det? I projektet ’Bodies in Spaces: Inclusion at Danish Architecture and Design Education’ vil arkitekt og ph.d.-studerende Christine Bjerke undersøge, hvordan undervisningen af arkitekter og designere arbejder med inkluderende syn på mennesker.
Som en del af sit projekt vil Christine Bjerke udvikle et undervisningsforløb på Det Kongelige Akademi. Målet er at vise, hvordan undervisningen kan afspejle menneskets mangfoldighed med fokus på kroppen.
Projektet, som er støttet af Bevica Fonden og Realdania, bygger blandt andet på FN’s Handikapkonvention, og udføres ved Cluster for Spatial Inclusion på Institut for Bygningskunst og Design.
