Sundhed og trivsel i arkitekturen: Hvad har vi lært af coronapandemien?

Det Kongelige Akademi står bag en ny publikation, der belyser erfaringer med brugen af bygninger og byrum under coronapandemien. Publikationen er skabt i kølvandet på coronaepidemien, og giver inspiration til, hvordan vi kan indrette os mere robust i fremtiden med arkitektur, der hurtigt og fleksibelt kan tilpasse sig nye behov og ændrede vilkår.

Hjemmekontorer, begrænset adgang på plejehjem, nedlukkede skoler, forældre der ikke måtte komme med ind i børnehaven. Den 11. marts er det fem år siden, at coronapandemien lukkede Danmark ned. Det havde dramatiske konsekvenser for vores arbejdsliv, boligforhold og fællesskaber. Og det skabte en ny bevidsthed om, hvad vores fysiske rammer betyder for almen sundhed og trivsel.

I samarbejde med Realdania lancerer Det Kongelige Akademi nu publikationen ’Folkesundhedens arkitektur – Viden, virkemidler og eksempler fra det byggede miljø, set i lyset af coronapandemien’. Publikationen udforsker, hvordan vores boliger og det byggede miljø påvirker vores sundhed – især under kriser – og hvordan arkitektur kan skabe rammer, der styrker os både fysisk og mentalt.

Tre virkemidler til resilient arkitektur

Publikationen er udarbejdet af forskere ved Institut for Bygningskunst og Teknologi og indeholder samtaler med eksperter fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Det Kongelige Akademi. Fra forskellige faglige perspektiver har de undersøgt brugen og oplevelsen af arkitekturens rolle under coronapandemien – fra boligniveau til samfundsinstitutioner og udearealer. 

Forskerne har identificeret tre virkemidler, der er afgørende hvis vi skal øge resiliens og robusthed under en fremtidig sundhedskrise: Adgang, Reorganisering og Kontrol.

• Adgang: Beboere og borgere skal have adgang til ressourcer som natur, fællesskab og privatliv.
• Reorganisering: Der skal være muligheder for at ændre organisering og brug af bygninger og anlæg.
• Kontrol: Der skal være mulighed for at kunne styre smittespredning, både fra luftbårne vira og ved at regulere borgernes bevægelser, så vi kan kontrollere, hvem vi mødes med og under hvilke forhold.

Bogen afsluttes af eksempler på eksisterende arkitektur og planlægning i Danmark, hvor virkemidlerne allerede er i spil. Fra ”Friluftskolen” bygget til tuberkulosesyge børn i 1938 til seniorbofællesskabet Balancen fra 2021.