To overcome the current trust crisis in leaders and dominance by the elite, we need more citizen involvement through citizens’ assemblies. This project creates a second parliamentary chamber in a central Danish city, embodying a wider perspective for future generations and symbolizing the collective power of the people. The building also serves as a local hub for democratic meetings.
Projektet tager afsæt i et stort ønske om forandring.
Gennem den seneste tid har bekymrende tendenser sat sine spor på demokratiet i landet. - Stigende utilfredshed blandt borgere og svindende tillid til vores folkevalgte politikere præger det danske folkestyre. Populistiske tendenser blandt de herskende magter. Polarisering og stigende ulighed blandt borgere. Magtfuldkomne politikere der prioriterer egne interesser og handler med skjulte dagsordner. En magtelite med voksende dominans der skovler til sig på befolkningens bekostning.
Man kan sige at det mest centrale problem er, at befolkningen og magten er skilt fra hinanden. De magthavende er utilnærmelige og befolkningen føler ikke de har indflydelse.
I flere andre europæiske lande har man indført borgerting, med succes, for at komme nogle af disse problemer til livs, disse kaldes Citizens' Assemblies.
I 2020 fik Danmark sit første borgerting. Et Klimaborgerting bestående af 99 medlemmer.
Der er kræfter, som arbejder på at skabe et borgerting med langt bredere sigte og beføjelser til at vurdere og diskutere problemstillinger og løsninger inden for alle samfundsområder.
Med dette projekt har jeg forsøgt at imødegå denne tillidskrise, ved at skabe rammerne for et Borgerting, et nationalt parlamentarisk andetkammer i en central dansk storby, der udtrykker et bredere perspektiv for kommende generationer og symboliserer folkets kollektive magt. Et borgerting som skal fungere som et samlingspunkt for nationale demokratiske møder og lokalt kulturliv. Et fixpunkt for en demokratisk retning og et fixpunkt i den urbane dynamik.
Det har været en vigtig del af processen at opnå en bred forståelse for borgertinget som funktion, demokratiets udvikling og dets processer, - for mennesker- og gruppers sociale organiseringer, og for parlamentariske typologier, karaktertræk og magtformer igennem tiden.
Projektet har arbejdet med en intention om, at arkitekturen skal lægge sig i spændingsfeltet mellem det ordinære og det monumentale, en form for folkelig monumentalitet. En bygning der skal være autentisk overfor sit program, som modpol til Folketinget, samtidigt med at udvise en åbenhed og transparens overfor områdets pulserende liv.
Stedet
Projektet indskriver sig Odense Kommune's Udviklingsplan 2019 og placerer sig i Odenses Nørrebro, nord for banegårdscentret. Området har stor strategisk betydning for byen, der ser et potentiale i at udvide byen mod nord og tilføre bymæssige funktioner og oplevelser til Odense. Derudover er der i området gode kollektive trafikforbindelser til resten af landet.
Placering og komposition
Borgertinget placerer sig, som et monumentalt men inviterende bygningsværk i den offentlige park. Bygningskroppenes komposition giver plads til nye byrum og passager i den lokale kontekst, hvor mange mennesker har deres dagligdag.
Borgertingets bygninger udgør tilsammen et mindre campus, bestående af 4 bygninger der huser (fra højre) sekretariat, borgerting, demokratihus og et hus for NGO’er.
Bygningernes komposition og placering indskriver sig i Jernbanemuseets geometriske familie og dens tilbygninger der radierer ud fra dens centrum og tangerer omkring bygningens ydre.
Borgertinget, som hovedbygning, den cirkulære bygning, der i form adskiller sig fra de andre, bliver en selvhenvisende bygning der er suveræn i form og størrelse, som en flad rotunde der spænder rum ud imellem sig selv og sine servicebygninger.
