Enden eller starten?

En vision for den fremtidige udvikling af Refshaleøen.

Dette projekt arbejder med Refshaleøen, der er en kunstig halvø beliggende i den yderste del af Københavns havn. Refshaleøen står snart overfor en stor byudvikling og den fremskyndede interesse for stedet er viklet ind i forhold, der relaterer sig til den potentielle Lynetteholmens økonomi og infrastruktur. Refshaleøen kommer derfor, hvis alt fortsætter som forventet, til at overgå fra at være enden på København til at være starten på Lynetteholmen. 

Projektet er udarbejdet i 3 faser.

 1. Grundlag:

Ved at beskue Refshaleøen gennem to forskellige analyser forsøger jeg at belyse det unikke mellemrum som Refshaleøen på nuværende tidspunkt befinder sig i.

Enden - en analyse af Refshaleøens iboende kvaliteter og kulturhistorie.

Starten - en redegørelse for den planlagte byudviklingsproces.   

2. Projekt:

På baggrund af de to analyser foreslår jeg i projektet 4 strukturer, der forholder sig lokalt til stedets historiske, nutidige og fremtidige kontekst. Ved at befinde sig mellem de to tilstande kan strukturene give den gamle bygningsmasse og de usynlige historiske spor en fornyet relevans og dermed styrke deres resistens i den kommende byudvikling og de mange finansielle interesser som den medfører.

 3. Reflektion:

Ved at se på tværs af de 4 nedslags forskelligeheder ønsker jeg at belyse den komplekse sammensætning af miljøer og variation af sikre/usikre fremtider som stedet indeholder. Projektet ønsker at give et afsæt til en anderledes tilgang til Refshaleøens udvikling, hvor det ikke er store infrastrukturelle træk, der dominerer udviklingen, men en viderebygning på stedets iboende potentialer og nødvendige bæredygtige byudviklings idealer, der danner afsættet.

Udgangspunkt:

Refshaleøen gemmer på en rig historie og en masse kvaliteter i sin nuværende tilstand som enden. Derfor bør en kommende byudvikling tage udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse og det unikke miljø, der er vokset frem i tiden som perspektivområde. 

Gennem udarbejdelsen af de to analyser “Enden” og “Starten” konkluderes det, at stedets historie og iboende kvaliteters største trussel er den kommende byudvikling. Stedet kan derfor ikke blot passivt afvente den, men må i stedet aktivt imødekomme den, for at sikre stedets egenart i forbindelse med den fremtidige udvikling. 

Projekt:

I projektet deles Refshaleøen op i 10 zoner, der har til formål at beskrive stedets komplekse sammensætning af forskelligartede miljøer. Der arbejdes derefter med nedslag i 4 vigtige strategiske zoner med strukturer, der forholder sig til stedets historiske, nutidige og fremtidige kontekst. Projektet fokuserer på en byudvikling, hvor det ikke er store infrastrukturelle træk ,der dominerer planlægningen, men hvor det er vigtige meningsbærende strukturer, der implementeres i mellemrummet for at styrke en gradvis udvikling fra enden til starten.

Ved at forholde sig til kvaliteterne i det eksisterende giver nedslagene det en fornyet relevans og viser en vej for, hvordan den gamle og nye bygningsmasse kan gå i dialog med hinanden. Nedslagene udformes og placeres med henblik på den kommende byudviklings præmisser og forsøger tidligt at indføre strukturel grobund for nogle af de vigtige kulturændringer, der skal til for at skabe en mere bæredygtig by. 

Målet med dette projekt er at iscenesætte den komplekse sammensætning af skalaer og miljøer, der er nødvendig at forholde sig til når der skal udvikles på Refshaleøen. Samt belyse nogle af alle de iboende kvaliteter, der nødvendigvis må fremhæves og styrkes for at give dem en større resistens overfor de store finansielle interesser, området snart vil blive arena for.

1. Velkomsten: 

En pladsdannelse beliggende på Sønderhoved, hvor et overset hjørne af den store flade omdannes til et mødested. Strukturen hæver sig mod vandet og danner læ for et amfiteater, men fungerer også som ryg for en stor udsigts bænk. Velkomsten ligger på et vigtigt infrastrukturelt sted, der i fremtiden bliver landingspunkt for en cykelbro, der skal forbinde Refshaleøen med Langelinie. Ved at placere sig strategisk på spidsen kan der allerede inden infrastrukturen kommer, skabes en kultur om et samlingssted, der iscenesætter vandkantens potentiale.

2. Fællesskabet: 

Et boligkompleks der ligger sig i relation til de eksisterende industribygninger og danner med sin form, mindre intime rum, der tilføjer en menneskelig skala til rummet mellem de store haller. Inspireret af de tidligere værftsarbejdernes stærke sociale struktur introducerer Fællesskabet en ny boform, hvor en underinddeling i mindre fællesskaber og en graduering af private zoner, giver plads til en tættere og mere social bolig. Fællesskabet forsøger tidligt i byudviklingen at introducere stærke sociale strukturer og at styrke de gamle industribygningers relevans ved at ligge sig i relation til dem.

3. Hjertet: 

En lethals-konstruktion der indskriver sig som en tilføjelse til det nuværende bylandbrug Øens have. Placeret for enden af den centrale grund, hvor det tidligere marketenderi før lå, ligger Hjertet sig som nyt synligt midtpunkt. I starten fungerer Hjertet som et grohus for Øens have, men i takt med at bylandbruget udfases overgår lethallen til at være en afhentningscentral, der knytter sig til gårde udenfor København. Hjertets konstruktion er inspireret af den rationelle byggeteknik, der er udbredt i området og ønsker at skabe en tyderligere forbindelse mellem borgerne og deres madvare.

4. De Provisoriske Huse: 

En samling af mindre hytter, der placerer sig som afsides refugier på den store flade ved de to gigantiske sektionshallerne og iscenesætter det unikke landskabsrum. Stedet er meget volatilt overfor fremtidige beslutninger og repræsenterer derfor meget af den usikkerhed Refshaleøen står overfor. Bygningerne er derfor konstrueret som flytbare elementer, der omringes af jordbunker, hvilket visuelt forankrer dem til fladen, men også efter tid indtages og bliver et lærred for områdets vilde natur.

Istedet for at se området som et blankt lærred for en stor kontekstplan, så lad os eksperimentere og bygge videre på de eksisterende kvaliteter og se hvad vi kan lære af dem inden infrastrukturen kommer.