Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Transformation af Vestre Stationsvej 8-10, Odense

Navn
Karoline Kjerkegaard Kristensen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Arkitektur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2023
Udmærkelser
Månsson

Syvhundrede meter fra Odense Banegård på hjørnet Vestre Stationsvej og Thorsgade ved Kongensgade-stop på den nye letbane ligger en funktionstømt bygning. Den er oprindeligt opført som erhvervsbygning fra 1960 til lager-og kontorbrug. Bygningen har gennemgået mærkbare om- og tilbygninger i 1978, 1992 og 2010, og står i dag i dens ydre som et sammensat volumen, der vidner om forskellige tider og arkitektoniske udtryk. Bygningen har trods sin placering stået tom siden 2019, hvor den blev anvendt til undervisningsformål for Social- og Sundhedsskolen Fyn. 

 Kvalitet i byfortætning er et hæfte fra 2016, der også i dag bruges som værktøjskasse for boligbyggeriets aktører i Odense. Under overskriften Bygninger, der ikke er bevaringsværdige står: 

“(...)Ved fx erhvervsbygninger fra 1960’erne og senere ses ofte bygningsstrukturer og bygningsdybder, der er vanskelige at omdanne til boliger med tilstrækkelig kvalitet. (...) I de tilfælde, hvor bygningens udtryk heller ikke tilfører området særlig kvalitet, kan den bedste løsning være nedrivning og opførelse af ny, tidssvarende bebyggelse, hvor det ikke er vanskeligt at opfylde boligkvaliteterne så som gode adgangsforhold, dagslys mv.”

Projektet undersøger hvordan bygningen kan videreføres ud i fremtiden. Dette indebærer et arkitektonisk forslag, som skal eksemplificere, hvordan generelle æstetiske og tektoniske principper omkring det industrialiserede byggeri kan løses, frem for at rive ned og bygge nyt. Derfor er en transformation af bygningen et indslag i den langt større debat om, hvordan vi forvalter efterkrigstidens industrialiserede byggeri, der udgør størstedelen af landets bygningsmasse.

I samarbejde med Cecilie Høgsberg Knudsen

 

Eksisterende forhold

Facacdecollage af eksisterende forhold
1/2
Album interiør og eksteriør
Album kontekst
1:2000 Situationsplan

Tema

Temaet for vores afgangsprojekt kommer af en interesse i efterkrigstidens arkitektur, og hvordan vi forvalter den nyere del af vores kulturarv. Vi har været interesseret i lære om det industrialiserede byggeri. I byggebranchen er der også kommet et større fokus på udnyttelsen og transformation af efterkrigstidens bygningsmasse. Dette både i lyset af den ressourcekrise vi står i, men også i hvilken grad sådan en arkitektur har bevaringsværdi. Bl.a. har det særlige bygningssyn fornyeligt har lavet en ny fredningsstrategi med fokus på efterkrigstidens arkitektur, som er stærkt underrepræsenteret på fredningslisten. I arkitekturteoretisk sammenhæng har diskursen oftest været at kigge kritisk på det, som lige har været. Så håndtering af efterkrigstidens arkitektur, herunder den senmoderne og postmoderne arkitektur, er anderledes at forholde sig til i en transformations og restaureringsfaglig tilgang. Det, fordi bygningerne er fra den nære fortid og meget lig med den måde vi bygger på i dag. Det kan være svært at finde særegne arkitektoniske kvaliteter ved sådanne byggerier. De værdisættes derfor oftest ikke højt og tit, når de er funktionstomme, transformeres de til ukendelighed. Projektets funktionstømte bygning er opført over flere perioder og har træk fra både senmodernismen og postmodernismen. 

Bevaringsværdi

Intention

Vi ønsker at stille forslag til bygningens fremtidige program med fokus på at skabe tydeligere åbenhed for offentligheden, således bygningen kan udnytte de potentialer, der ligger i dens placering. Derudover skabe en ny sammenhæng og byrum omkring bygningen i forbindelse med en ny bypark mod letbanen. Bygningens facade undersøges i relation til dens kontekst samt mulighederne for en addition. Vi ønsker at genbruge så meget som muligt.

1:200 model af eksisterende og fremtidige forhold

Fremtidige forhold

1:200 Situationsplan
Landskabssnit
Ny ankomst mod fremtidig bypark og letbanestop
1/3
Ankomststudier
1:20 facademodeller af eksisterende forhold
Facadestudier
1:20 Detaljeudsnit
1:50 Opstalt og snit
Plan 1. sal
Visualisering af ankomst Vestre Stationsvej, Thorsgade
Snit AA
Ny dansesal og opvisningsal
Snit CC
1:100 Rejst plan
1/2
Modelfotos
Modelfotos

Greb

Vi foreslår en omprogrammering af bygning til et hus for bevægelse og dans samt en addition med erhvervslejemål ovenpå det eksisterende med et tag, som skal sammenbinde de eksisterende bygningskroppe. I den taktfaste bygningskrop fra 1960 placeres dansesale, mens der i den lette konstruktion fra 1990 placeres en opvisningssal med dobbelthøjde og tribune. Vi har med en ny facade ønsket at forbedre lysforholdene i bygningen og gøre bygningens konstruktion mere tydelig i dets ydre. Vi bevarer de eksisterende initiativer i facaden, hvor der skelnes mellem det repeterede fra 1960 og det komponerede fra 1990. Vi giver bygningen en ny farve for at binde de to bygningenskroppe sammen, der vil stå som komplimentærfarve til de mange røde teglsten i den nære kontekst. Med en ny ankomst og åbning i facaden mod nordøst drejer vi bygningens retning mod områdets fremtidige bypark og det for nylig anlagte letbanestop.

Ny ankomst ved aftentid
legat

Månsson

I motivationen lyder det: ": Projektet påtager sig nogle af de sværeste arkitektoniske problemstillinger i samtiden ved at insistere på at tage den udskældte bygningsmasse fra senmodernismen og postmodernismen alvorligt som kulturarv og ressource. Projektets omdrejningspunkt er et funktionstømt hus i det centrale Odense, som i dag fremstår sammenbygget og uklart. Gennem grundig analyse og præcise arkitektoniske additioner og transformationer lykkes det at forandre en nedrivningstruet bygning til en ny arkitektonisk figur, der på en gang vedkender sig sit stilmæssige ophav og samtidig bibringer et nyt arkitektonisk udtryk til bybilledet."

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Responsible consumption and production (12)