Frederiksberg Hospital – bevaring af det, vi ikke værdisætter

Navn
Mathias Overgaard Nielsen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
Institut
Bygningskunst og Kultur
Program
Kulturarv, Transformation og Restaurering
År
2023

Frederiksberg Hospital afspejler i dag udviklingen inden for arkitekturen og sygehusvæsenet fra hospitalets indvielse i 1903 og frem til i dag. Hospitalsområdet står over for en bymæssig forandring, da hospitalet fraflytter grunden i 2027, og herefter skal området udvikles som et nyt byområde. 

Frederiksberg Hospital markerer sig som et sammensat område med en monumental kerne af bygninger, som er blevet udvidet gennem mange år efter forskellige epokers idealer. Området har de sidste 100 år stået overfor en løbende modernisering, hvor der er blevet trukket fra og i høj grad blevet lagt til. Nu står området overfor en ny fortælling, hvor en række bygninger vil blive revet ned, og nyt vil skyde op. 

Projektets udgangspunkt er at bevare områdets kendetegnede sammensatte karakter, der viser sig gennem områdets forskellige epoker og arkitektoniske stilarter.

Forslaget er en undersøgelse og diskussion af, hvordan en nedrivningstruet bygning fra 1980'erne på Frederiksberg Hospital kan transformeres og udvides for samtidig at bevare områdets sammensatte karakter. Forslaget søger at udnytte bygningens indlejrede ressourcer og tegne et forslag, der bygger videre på områdets tidsdybde i stedet for en foreslået nedrivning og opbygning af nye bygninger på samme område.

Selvom bygningen i sig selv ikke vurderes at have en betydelig arkitektonisk værdi, er den en del af en større fortælling om udviklingen af arkitekturen, sygehusvæsenet og hele området over de sidste 100 år. Nedrivning af bygningen ville også skabe en række udfordringer, da den er direkte forbundet med nabobygningerne, og skaber niveaufri adgang til disse. Der ville derfor være behov for at etablere nye adgangsveje, hvilket ville kræve opførelse af nye elevatorer samt omfattende restaurering af de berørte gavle på de tilstødende bygninger, som bevares.

Nuværende forhold
Transformation af den eksisterende forbindelsesfløj fra 1985
Frederiksberg Hospital - tranformation af forbindelsesfløj
Frederiksberg Hospital - transformation - interiør af 2. sal
Stueplan af transformation af den nedrivningstruede 80' bygning, Ny Forbindelsesfløj på Frederiksberg Hospital
1. salsplan af transformation af den nedrivningstruede 80' bygning, Ny Forbindelsesfløj på Frederiksberg Hospital
Detalje - 2. sal
Detalje - dæk
Detalje - møde mellem inde og ude

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål