Nye rum til geologisk forskning og formidling ved Stevns Klint

Under sin naturskønne fremtræden gemmer geologien ved Stevns Klint på en dramatisk fortælling. Klinten værner om det tydeligste globale bevis på den omfangsrige massedød forårsaget af et meteornedslag, der for 65 mio. år siden udslettede størstedelen af livet på Jorden. Perioden synliggøres i den geologiske lagdeling ved Stevns gennem den sorte stribe af såkaldt fiskeler, der markerer overgangen til en ny tidsalder.

På den baggrund blev Stevns Klint i 2014 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Optagelsen på Verdensarvslisten har allerede øget besøgstallet i området, men historien om fiskeleret er både svært tilgængelig, og svær at afkode under de nuværende forhold.

Gennem nye rum til forskning og formidling søges det at tænke Stevns Klint som en sammenhængende oplevelses- og forskningsdestination. En destination, der kan fungere som regional løftestang for området, og gennem sammenhængende planlægning kan danne ramme om en nuanceret oplevelse af den geologiske fortælling langs klinten. 

Udarbejdelsen af en større strategisk plan for området har i projektet ledt til at etablere forskellige tematiserede ruter med hvert deres nedslagspunkt, der kan inddele det enorme oplevelseslandskab langs klinten  i overskuelige mindre dele. 

I byen Højerup placeres et hovednedslag som en større regional investering. Hovednedslaget giver den besøgende muligheden for at tilegne sig den basisviden man skal bruge, for efterfølgende at kunne navigere i det store oplevelseslandskab på egen hånd som en del af en større oplevelsesøkonomisk destinationsudvikling.

Projektet er tegnet i samarbejde med Simon Hou-Vangsaae Reseke