Velfærdslandskaber

Navn
Viktor Forchhammer Mortensen
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagfelt
Arkitektur
År
2020

Projektet tager sit afsæt i den 22 hektar store naturfredning Bellahøjmarken i den nordvestlige del af København. Som en åben fælled på skråningen mellem et øvre bakkedrage og et nedre dalstrøg har området både tjent som en landskabelig overgang mellem disse to forskellige topografiske positioner, men også skabt en form for forland mellem et nedre byområde og en øvre forstadsstruktur. 

Det er et område, der i dag er mindre kendt for sit landskab og mere kendt for de mange  folkelig og betydningsfulde kulturinstitutioner, som er skudt op og hver især har gjort krav på deres lille del af naturfredningen. Uden hensyn til de landskabelige kvaliteter på Bellahøjmarken har de etableret deres egen rationelle logik,  og området fremstår derfor i dag som en serie af afskårne rum, der vender ryggen til hinanden og den omkringliggende by. 

Med dette projekt ønsker jeg at sy dette komplekse system af kultur- og naturprogrammer sammen i ét sammenhængende landskab. Jeg arbejder landskabeligt med en reetablering af Bellahøjmarkens naturlige bakkedrag som det centrale motiv for projektet. Som horisontale aftryk i dette skrånende landskab lader jeg de kulturelle programmer tegne sig frem som et sammenhængende relief på kanten af Bellahøjmarken, der på den ene side udgør et tydeligt koreograferet kulturelt rum og på den anden side iscenesætter Bellahøjmarkens landskab.

1
/6
.
.

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål

Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål