Ny kandidatreform risikerer at smide vores ry som design-nation over bord
Dette debatindlæg er bragt i Altinget 1. marts 2023 og skrevet af Lene Dammand Lund, Rektor, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering, Torben Nielsen Rektor, Arkitektskolen i Aarhus og Lene Tanggaard Pedersen Rektor, Designskolen Kolding.
Der er varslet store ændringer på uddannelsesområdet, som blandt andet omfatter kortere kandidatuddannelser.
De kunstneriske uddannelser indenfor arkitektur, design og konservering har gennemgået store forandringer de seneste år under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ud over generelle besparelser, har vi reduceret studenterantallet med op til 30 procent grundet dimittendledighed. Det har kostet specialer, men ikke desto mindre er det lykkedes at opretholde en høj kvalitet.
Det er fortsat nogle af de mest eftertragtede uddannelser i Danmark med udbud i Kolding, Aarhus, København, Nexø og Kalundborg. Vi er nogle af de mindste institutioner i uddannelseslandskabet, da vi kun uddanner cirka 475 kandidater om året ud af de samlede cirka 23.500 kandidater, der årligt dimitterer fra en længere videregående uddannelse.
Kunstneriske uddannelser løfter en enorm opgave
Danmark er kendt som design-nation uden for landets grænser, og eksporten af rådgivningsydelser fra den kreative branche er i vækst. Det skyldes blandt andet, at vi har en lang tradition for kunstneriske uddannelser, som formår at få teknologi, brugerbehov og æstetik til at gå op i en højere enhed.
I efterkrigstiden og årene frem blev der skabt et velfærdssamfund med en solidarisk samfundssikring, som blandt andet dækker sociale problemer og svigtende helbred. Disse værdier blev materialiseret i boliger, børnehaver, plejehjem og skoler, hvor mennesker var i øjenhøjde med hinanden. Selv statsbesøg kunne foregå i udenrigsministerens rækkehus, indrettet i hjemlig stil med danske designmøbler, designet af Wegner, Jacobsen og lignende.
Velfærdssamfundets værdier er synlige. Vi oplever dem, fra vi står op, til vi går i seng.
Med årene er det blevet sværere at finansiere velfærden, og naturen har betalt en høj pris for velstanden. Der er brug for at få udviklet et velfærdssamfund, som sikrer et godt liv for alle, og som respekterer de planetære grænser. Det kræver nye løsninger, og det er vigtigt at disse understøtter vores kultur, så vi ikke føler os fremmede i dem.
Opgaven er enorm. Bygninger, broer og veje står for 30 procent af Danmarks CO2-udledning, 60 procent af alle købte stykker tøj returneres og mere end 10 millioner tons møbelaffald i Europa brændes eller ender på lossepladsen. Det siger sig selv, at der er tale om en opgave, der inkluderer alle uddannelser og brancher, men det er svært at se for sig, at arkitektur, design og konservering ikke spiller en afgørende rolle – og vi er allerede i fuld gang sammen med brancherne og de offentlige aktører.
Uddannelserne kan ikke optimeres yderligere
Det er afgørende for vores samfundsbidrag, at vores uddannelser fortsat er femårige. Vores studerende bruger ugentligt 40-50 timer på deres studie, så de kan ikke optimeres yderligere. Vi har desuden allerede udviklet gode modeller for efter-videreuddannelse, som bygger videre på femårige uddannelser.
Vi løfter gerne flere samfundsopgaver, blandt andet ser vi et potentiale i at tilbyde nye veje videre for erhvervs -og professionsuddannelserne.
Danmark har en velbevaret kulturarv, og vores velfærdssamfund opleves i de daglige omgivelser. Hvis de kunstneriske kandidatuddannelser forkortes, risikerer vi at smide vores renommé som en design-nation over bord, og vi risikerer, at uddannelserne ikke kan medvirke til at sætte en høj kulturel standard for fremtidens velfærdssamfund, som skal tilgodese mennesker og natur.