Studentermedhjælper (grafisk designer) til Det Kongelige Teaters brand- og marketingafdeling

Virksomhed
Det Kongelige Teater
Opslagstype
Job
Fagfelt
Design
Ansøgningsfrist

Til vores designteam søger vi en dygtig designstuderende som kan hjælpe med rentegning og implementering af kampagnedesign, design til opslag på sociale medier, interne grafiske opgaver og lignende. Med tiden kan der også komme udviklingsopgaver.

Du kan så vidt muligt lægge timerne, så det passer med din undervisning og dine afleveringer.

 

Vi forestiller os, at

Du studerer på KADK, DMJX eller lignende

Du har godt styr på Adobepakken og den grundlæggende viden om formater og typografering

Du arbejder grundigt, struktureret og overholder deadlines

Du er selvstændig, men lytter til kritik og er god til at samarbejde

Du synes, rutineprægede opgaver er spændende og en god anledning til at træne dit håndværk

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen, og du ansættes efter HK-overenskomsten i staten og OAO-fællesoverenskomsten.

Stillingen refererer til chef for Branding og formidling Jesper Mikkelsen, og du vil primært have til huse i Skuespilhuset.

Tiltrædelse er hurtigst muligt.

 

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning inkl. link eller pdf med eksempler på dit senest den 3. februar 2025. Samtaler forventes at blive afholdt snarest efter.

Har du spørgsmål i forbindelse med din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Jesper Mikkelsen på jemi@kglteater.dk.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Det Kongelige Teaters Brand- og Marketingafdeling udvikler og bestyrer teatrets brand-design og markedsfører samtidigt de mange forestillinger, arrangementer og aktiviteter. Afdelingen tæller 19 medarbejdere fordelt på tre teams: Design, video/SoMe, og projektledelse.

Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk