Mød os på Folkemødet
Folkemødet
3770 Allinge
Danmark
Her finder du en oversigt over Det Kongelige Akademis aktiviteter på Folkemødet torsdag d. 16. juni
Åbning af Folkemødets Sociale Scene
Torsdag d. 16. juni kl. 12-12.45
Venue: Den Sociale Scene
Folkemødets Sociale Scene stiller skarpt på vilde visioner på tværs af det byggede, sociale og kulturelle. Vi åbner med stærke visioner for udsatte menneskers rettigheder og levevilkår og for genetablering af økosystemernes balance.
Deltagere
- Vibe Klarup, Direktør, Amnesty International
- Natalie Mossin, Institutleder, Det Kongelige Akademi
- Susanne Branner Jespersen, Sekretariatschef LGBT+ Danmark
- Sophia Møller, Frivillig, Extinction Rebellion Danmark
Visionsværkstedet - hvad vil vi dele i boligen?
Torsdag d. 16. juni kl. 13.30-15
Venue: Den Sociale Scene
Hvad og hvordan vil vi dele. Kan vi få mere kvalitet i boligen og i livet, hvis vi deler mere?
Det betyder noget for vores livskvalitet, om vi har det godt med naboen. Godt naboskab næres af gode steder at mødes og være sammen - inde som ude. Mere fællesskab giver på den vis mere livskvalitet: Men hvad vil vi dele?
Vi debatterer hvad og med hvem, vi deler, og hvad vi kan få ud af det. Arkitektstuderende oversætter deleambitionerne til byggeri og arbejder i dagene herefter i samspil med publikum med boliger og by - hvad betyder det for byen, hvis beboerne gerne vil dele mere?
Visionsværkstedet fortsætter i de følgende dage og kulminerer i en debat lørdag kl. 16 på den sociale scene
Deltagere
- Laura Munch, Projektchef, Realdania
- Mette Margrethe Elf, Projektchef, Realdania
- Per Schulze, Udviklingschef, By og Havn
- Poul Rasmussen, Bestyrelsesformand, Domea.dk
- Tina Saaby, Stadsarkitekt, Gladsaxe Kommune
- Mette Mogensen, By og boligudviklingschef, Domea.dk
- Anna Rytter, Projektleder, Ung i Gladsaxe
- Thorbjørn Lønberg Petersen, Arkitekt, Det Kongelige Akademi
- Natalie Mossin, Institutleder, Det Kongelige Akademi
Bygninger der smitter
Torsdag d. 16. juni kl. 16-16.45
Venue: Den Sociale Scene
Hvad er forbindelserne mellem pandemier og arkitektur? Mellem naturens mindste byggesten og de største? Hvordan indretter vi vores hjem og organiserer vores samfund - ikke blot for at overleve, men også leve godt i en ”new normal” hvor pandemier ikke længere er undtagelser?
Med afsæt i en ny eksempelsamling, der viser arkitektoniske reaktioner fra COVID-19 pandemien, debatterer vi epidemier som en ”destruktiv” kraft, der leder os på sporet af en række potentialer for indretningen og organiseringen af vores byer og bygninger.
Deltagere
- Jakob Brandtberg Knudsen, dekan, Det Kongelige Akademi
- Natalie Mossin, institutleder, Det Kongelige Akademi
- Thomas Chevalier Bøjstrup, arkitekt MAA, ph.d.-stipendiat, Det Kongelige Akademi
- Lone Simonsen, Professor og epidemiolog, Roskilde Universitet
- Peter Westermann, Regionsrådsmedlem SF, Region Hovedstaden
EU's nye tekstilstrategi: Mindre tøj og bedre miljø i Danmark
Torsdag d. 16. juni kl. 16.30-17.15
Venue: Cirkuspladsen
Forbrug af tøj og andre tekstiler i Europa har store negative effekter på vores miljø og klima. Stort ressourceforbrug og betydelige drivhusgasemissioner sammen med højt forbrug af arealer og vand gør, at tekstiler i gennemsnit har den fjerde mest negative indvirkning på miljø og klima fra et forbrugsperspektiv – efter mad, boliger og transport. Virkningerne sker gennem hele tøjets livscyklus.
Europa-Kommissionens nye strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler fra foråret 2022 indeholder konkrete midler til at gøre tekstiler mere cirkulære og bæredygtige - herunder gennem produktpas, bedre design, metoder til at måle miljøbelastningen af produkter og udvidet producentansvar.
Hvad vil denne nye strategi betyde for Danmark og den grønne omstilling? Hvad bør politikere, industrien og organisationer gøre? Og hvor godt er den danske tekstilindustri forberedt på dette ambitiøse skift?
Deltagere
- Emilie Reinhold, Moderator, reinholddebat.dk
- Lars Fogh Mortensen, Consumption, Products and Plastics Expert, European Environment Agency
- Nicolaj Reffstrup, Founder, GANNI A/S
- Lea Wermelin, Miljøminister, Socialdemokratiet
- Else Skjold, Associate professor, Det Kongelige Akademi