Traditionel japansk arkitektur i kontekst

Dato
13.01.2021
Tidspunkt
15.00 - 16.30
Adresse

Følg med via: https://kadk.zoom.us/j/61387032223
Danmark

I løbet af efteråret 2020 præsenterer Det Kongelige Akademi - Arkitektur en online forelæsningsrække om antikken og middelalderen. I denne forelæsning vil Leif Høgfeldt Hansen Lektor v. Arkitektskolen Aarhus forelæse om traditionel japansk arkitektur i kontekst. 

Traditionel japansk arkitektur er udviklet under kraftig indflydelse fra de omkringliggende lande. Kinesiske, koreanske og sydøstasiatiske elementer er adopteret, omformet og raffineret til perfektion i en steds- og kulturbunden arkitektur, der har en hel særegen fascinerende karakter.

Kon-dō og pagode i Hōryū-ji, Ikaruga, Nara, Japan, 600-tallet. Wikimedia Commons.

Det japanske rum udvikles primært på baggrund af taoisme og buddhisme med fokus på ambivalens, forandring og følelsen af et uendeligt ’flow’, der involverer en syntese af arkitektur, tid og subjekt (ma 間). Forholdet mellem kultur og natur bliver forfinet af den æstetik, der dyrkes i forbindelse med have- og tekulturen, hvor en ydmyg æstetik om forgængelighed og ufuldkommenhed (wabi/ sabi 侘寂) iscenesættes. I den forbindelse udvikles det japanske te-hus som konceptuel arkitekturtænkning, der slår dybe rødder ind i nutidens japanske arkitekter.