Overflytning og genindskrivning
Overflytning
Har du allerede bestået første år af den uddannelse du søger om optag på, skal du i stedet søge om overflytning. Overflytning kræver, at der er ledige pladser på den uddannelse og det studietrin, du søger. Det Kongelige Akademi har kun mulighed for at optage få studerende på overflytning, da antallet af pladser på uddannelserne er begrænset.
Studerende fra Designskolen Kolding, Arkitektskolen Aarhus og arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi kan søge om overflytning til designuddannelsen. Kun studerende fra Arkitektskolen Aarhus kan søge om overflytning til arkitektuddannelsen. Det er ikke muligt at søge overflytning til Arkitekturens Teknologi.
Genindskrivning
Har du tidligere været kandidatstuderende på Det Kongelige Akademi og har du bestået det første studieår (60 ECTS) på uddannelsen, skal du søge om genindskrivning.
Som ved overflytning kræver genindskrivning, at der er ledige pladser på uddannelsen.
Er du tidligere blevet ufrivilligt udmeldt af dit studie skal du søge om dispensation til at søge om genindskrivning. Det gør du sammen med din ansøgning om genindskrivning med frist 1. marts. Relevant dokumentation fra fx læge skal ligeledes inkluderes. Vi opfordrer til at søge så tidligt som muligt.