Kvote 1

Om kvote 1 på arkitektur
50% af studiepladserne er afsat til kvote 1.

I kvote 1 søger du ind med karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen. Vi optager ansøgere med de højeste gennemsnit først, indtil der ikke er flere studiepladser. Akademiet har ikke minimums-krav til gennemsnit for at kunne ansøge i kvote 1. 

Karaktergennemsnit i Kalundborg:
2024: 9,5. 2023: 10,1. 2023 var det første år, vi havde optagelse til uddannelsen i Kalundborg. 

Karaktergennemsnit i København:
De sidste fire år har karaktergennemsnittet for optagelse i kvote 1 ligget på 10,9. 

Først i slutningen af juli ved vi hvad dette års karaktergennemsnit (grænsekvotient) bliver i kvote 1.

Ansøgning i både kvote 1 og kvote 2
Hvis du ansøger i kvote 2, bliver du automatisk også taget i betragtning til kvote 1 med mindre du har en eksamen, der ikke giver ret til at søge i kvote 1. Det gælder ofte kun få ansøgere. (se nedenfor).

Ansøgere med udenlandsk eksamen 
For ansøgere med udenlandsk eksamen kræves en adgangsgivende eksamen, der kan sammenlignes med en dansk gymnasial eksamen, og som kan omregnes til den danske skala for at kunne søge i kvote 1. Vi ser på din eksamen og foretager omregningen, så du skal ikke selv omregne.

Ansøgere der ikke kan søge i kvote 1:

  • Ansøgere med et eksamensbevis, der ikke giver ret til ansøgning i kvote 1. Det gælder f.eks. en række erhvervsfaglige (yrkesfaglige) retninger i Norge og Sverige.
  • Ansøgere der har fået dispensation for adgangsgivende eksamen.
  • Ansøgere med gymnasial eksamen, der er taget uden for EU, f.eks. fra USA og UK.
  • Ansøgere med vidnesbyrd fra en Steinerskole, hvor der ikke er givet karakterer. Det gælder de fleste danske Steiner-skoler.  
  • Find yderligere information under Adgangskrav i menuen.