Get Restarted
Auditorium 2-6
Daneskiold-Samsøes Allé 53
1435 København K
Danmark
Konference om nye materialer, produktionsteknologier og forretningsmodeller for en bæredygtig fremtid.
Vi forbereder os på en fremtid, hvor cirkulære forretningsmodeller og bæredygtige produkter kommer til at udkonkurrere eksisterende, og en uundgåelig omstilling er lige om hjørnet. Konferencen har fokus på, hvordan vi i livsstils- og designindustrien, inden for både mode og møbler, kan gentænke med både nye bæredygtige materialer, produktionsteknikker og forretningsmodeller samt udfordre branchen, som vi kender den i dag.
Visionen for denne konference er at bidrage og dele den nyeste viden om nye materialer og produktionsmetoder for en bæredygtig fremtid i livsstils- og designbranchen og samtidig bidrage til at styrke relationerne i branchen via netværk mellem institutioner, studerende og erhvervslivet.
Oplev en levende konference med talks, debatter, workshops, udstillinger og masser af mulighed for networking. Mød forskere, produktudviklere, producenter, designere, arkitekter, unge iværksættere, studerende og mange andre med interesse indenfor livsstils- og designbranchen. Det bliver to spændende dage med mulighed for at vælge til og fra i et tætpakket program.
Nye materialer og teknologier medfører ofte nye forretningsmodeller, hvorfor der er en god synergi i at dele viden og erfaringer på tværs af Lifestyle og Design Clusters projektportefølje. Konkret er konferencen et samarbejde mellem to af Lifestyle og Design Clusters projekter, Materiale Hub samt Let’s Get Started. Begge projekter med særligt fokus på alle Lifestyle oh Design Clusters faglige interessefelter indenfor mode, møbel, cirkulærøkonomi og entreprenørskab.
Konferencen er en aktivitet i Lifestyle og Design Cluster og medfinansieres af uddannelses og forskningsstyrelsen.
Konferencens workshop aktiviteter er en aktivitet i Lifestyle og Design Cluster og medfinansieres af Danmarks erhvervsfremmebestyrelse.