Arbeiderboliger på Grønland

Opgavens udgangspunkt er en fiktiv mineraludvikling i den grønlandske by Qeqertarsuaq, og behovet for nye arbejderboliger. Tilgængeligheden af Grønlands enorme mineralressourcer har tiltrukket hele verdens opmærksomhed.  Med de nye miner vil det medfølge et behov for kvalifiserte arbeidere - innvandrere som reiser på tvers av verden og isoleres fra familie og hverdagsliv. Arbeiderne trenger boliger som støtter opp om manglende sosiale relasjoner, da dagens mineleir er preget av funksjonelle og økonomiske rammer, hvor det ikke er tatt høyde for brukeren.

Med et afsæt i en teknologi som knytter seg til minedrift, historikk og lokalskikk inkorpererers ni nye boligenheter. Enhederne placeres i byens nicher og syr byen sammen socialt og indholdmessig ved at tilbyde forskjellige faciliteter til arbejderne såvel som byens borgere, en parallell til en sosial boligbebyggelse, hvor nøje opdelte fellesfasiliteter skaper koblinger og sammenhold.

Minens rester fra oppstarten knuses og sammen med betong blir det støpt til det ytterste lag av fasaden. En velikholdsfri og slidesterk fasade, tilpasses de klimatiske utfordringene. Ved å bruge lokale materialer, stedfestes bygningen og smelter bygningen til plasseringen. Når minen tømmes transformeres boligene til turistboliger. 

En ytre og indre skall bekler et hierki af fellesrum, mellemsone og boliger. Den lyse, varme, rumlige boligen oppleves som kontrast til minearbeiderens mørke, kolde arbeidsdag.  Enheden er formet efter landskabets kotering, vind og solretning. Det er nedskaleret og indpasset med sin geometri og med reference til den gamle byggetradisjon – opstår det moderne stenhus.