Geotermisk Anlæg og Center for Vedvarende Energi

I fremtiden vil miljøtekniske anlæg få en væsentlig plads i det danske landskab. Projektet har været en undersøgelse af hvordan man kan placere et sådant anlæg både nænsomt og karakterfuldt i landskabet med henblik på at skabe en større bevidsthed omkring en bæredygtig energiproduktion.

Udgangspunktet for opgaven har været det Bornholmske landskab, idet Bornholms kommune har udviklet en ambitiøs energipolitisk plan frem mod år 2025. Samsø har tilsvarende gået forrest i implementeringen af grøn energi. Vi har arbejdet med kommunens forslag om at etablere et geotermisk anlæg som kan forsyne den nordvestlige side af øen, gennem det etablerede fjernvarmenetværk.

Seismologiske undersøgelser har påvist et potentiale for geotermi omkring Rønne. Det ville være nærliggende at placere anlægget i Rønnes sydlige industrikvarter.  Valget af placering i et nedlagt stenbrud hænger  imidlertid sammen med anlæggets forhold til undergrunden, der i sin egen rumlighed har været styrende for formgivningen af anlægget. Det nedlagte stenbrud refererer til en historisk råstofindustri og bevares som et kulturminde ved at tilføre den nye funktion. Med denne placering udfordrer vi forståelsen af det konventionelle  tekniske anlæg. I modsætningen til kraftværker er et geotermisk anlæg ufarligt for besøgende.

Den endelige udformning forholder sig til og kontrasterer klippens råhed og vertikalitet. Tektonisk set refererer det til industriens bygningers aflæselighed og giver mulighed for afmontering og tilpasning i fremtiden. Det har været  intentionen at forbinde det rationelle byggeri med landskabets særegne poesi uden at overskygge det.

Under projektet har vi diskuteret de arkitektoniske muligheder med tegnestuen Gottlieb Paludan, og viden omkring de tekniske aspekter og maskinernes funktioner har vi opnået gennem kontakt til en tidligere medarbejder hos Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde & det Geotermiske Demonstrationsanlæg Amager.

Fælles afgangsprojekt af Anne-Sofie Kristensen og Tor-Olof Johansson

Stedet bærer præg af at være stærkt bearbejdet og industribyggeriet efterlader spor heraf. Grundfjeldet der er eksponeret efter brydningen, møder man også ved Bornholms nordlige klippekyst.

Anlægget er placeret i den sydlige del af stenbruddet med en unik udsigt mod den østlige klippevæg og den aflagte industri mod vest. Placeringen kobler sig på en sti, som etableres og sikres rundt om stenbruddet. Anlægget indgår også i denne rute som en passage ned gennem strukturen til stenbruddets bund. Passagen fungerer som et besøgscenter hvor fortællingen om stedet og anlæggets funktioner kropsliggøres i nedstigningen.

Opbygningen afspejler ideologien om en aflæselig og åben struktur, hvori anlæggets vertikale opbygning henvender sig til vandets bevægelse op, og videnscenterets horisontale orientering er henvendt til menneskets rum.

Det geotermiske anlæg og videnscenteret opbygges i fire trin.

1. Det geotermiske potentiale befinder sig 3 km under jorden, og det er nødvendigt at opføre en boreplatform. Punktfundamentet og boretårnets struktur bibeholdes efter etableringen af de to brønde, og kan genanvendes ved nye boringer.

2. Det geotermiske anlægs funktioner (varmepumpe, filtre og varme genveksler) stables vertikalt langs rør og elevatorskakt i strukturen. Dette er muligt, da de enkelte funktioner er autonome. Maskinerne kommer til at stå som silhuetter bag u-glasset og kan via elevatorskakten tilses og udskiftes.

3. Strukturen udbygges med videnscenteret, og det skaber et spændingsfelt mellem klippevæggen og anlægget, hvor bygningen møder klippen i et enkelt punkt.

4. Besøgscentret og trappeforløbet lægger sig ind i den bærende struktur. 

Videnscenteret indeholder kontorer, forelæsningssal og tre forskerboliger. Kontorer og forskerboliger befinder sig på 1. sal, hvor der ikke er adgang for besøgende, hvilket giver mulighed for fordybelse. Forelæsningssalen placeres nederst og er et introvert rum, der retter blikket ind mod klippen.