Andrea Palladio

Dato
14.04.2021
Tidspunkt
15.00 - 16.30
Pris
Følg med via link: https://kadk.zoom.us/j/67829647784

I løbet af foråret 2021 præsenterer Det Kongelige Akademi - Arkitektur en online forelæsningsrække om førmoderne arkitektur. I denne forelæsning vil Jørgen Hauberg, lektor emeritus på Det Kongelige Akademi, forelæse om arkitekten Andrea Palladio. 

Den italienske arkitekt Andrea Palladio (1508-80) er blevet kaldt den moderne arkitekturs første klassicist. Lader vi Palladio være talsmand for reformuleringen af den klassiske arkitektur, så rummer hans 'Quattro Libri delĺ Architettura' fra o. 1570 den konkrete bestemmelse af et hus og en by som funktion, konstruktion og æstetik, nemlig det klassiske eller historiske hus og den klassiske eller historiske by.

Andrea Palladio, Villa Barbaro, 1557, Maser. Fotograf: Hans A. Rosbach. Wikimedia Commons.

Palladios villaer er enkle boliger og produktive landbrugsejendomme for velhavende og kulturbærende jordejere – undtagen Rotundaen – og bypaladserne som regel bosted for de samme jordejere. Hans direkte faglige erfaring med datidens metropol, Venedig, ligger sent i hans karriere, efter hans virke i provinsbyen Vicenza. I Venedig bliver Palladio kirkebygger.

Palladios bøger er lige så klare i opbygning og udsagn, som hans bygninger og det samfundshierarki, som han har sin plads i. Bøgerne er måske er ikke revolutionerende, men blandt de mest skoledannende i arkitekturhistorien.