Havekunsten i 1700- og 1800-tallet

I løbet af efteråret 2021 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om tidlig moderne arkitektur (1750–1900). I denne forelæsning vil Professor ved Institut for Bygningskunst, By og Landskab, Kristine Jensen, forelæse om havekunsten i 17- og 1800-tallet.

Den europæiske arkitektur og havekunst når en ny udvikling og et turn around på grund af samfundets udvikling i den tidlige moderne periode, 17000–1800-tallet. Denne forelæsning lægger vægt på havekunsten i 1700-tallet og frem til 1800-tallets havekunst og senere til midten af 1850’erne. Også nye typer af haver, som dukker op i og med byernes vækst – særligt den offentlig bypark – vil blive berørt. 

Under påvirkning af nye filosofiske og politiske vinde kom der i begyndelsen af 1700-tallet i England nye typer af haveanlæg, der i modsætning til barokkens formelle anlæg kom med den store interesse i naturen og forskellige opfattelser knyttet til interessen for naturvidenskaber og naturimitation. Disse anlæg var irregulære og pittoreske, forsynet med nyopdagelser. 

Netop at haverne er pittoreske – altså ligner billeder, 'pictures' ­– er væsentligt, for som ordet antyder, kom inspirationen ikke fra direkte naturobservation, men snarere fra billedkunstens skildringer af naturen som landskaber. 1700-tallets pittoreske haver kaldes derfor også gerne for landskabshaver, de består af scenerier arrangeret som store landskabsmalerier. Der vil også blive vist haver fra England, Stourhead og Rousham, samt større projekter i Danmark med nogle få projekter af Jardin og Sveriges Drottningholms Slot, og der sluttes af i Tyskland hos Der grüne Fürst.