
House of ORBI
Det Kongelige Akademi og Dinesen
Dinesen Showroom
Søtorvet 5
København
Danmark
Oplev udstillingen House of ORBI under 3daysofdesign.
Udstillingen tager udgangspunkt i foreningen ORBI’s årlige sommerskoler og det tværfaglige undervisningsprogram for arkitektur, alkymi, landbrug og grafisk design – skabt i samarbejde mellem Dinesen og Det Kongelige Akademi - Institut for Bygningskunst og Kultur.
Titlen House of ORBI refererer dels til en konkret landejendom i Sønderjylland, der gradvist omdannes til residens og arbejdssted, og dels til en mere abstrakt 'institutionel husdannelse', hvor ORBI’s mange aktiviteter og eksperimenter samler sig i en fælles praksis.
Udstillingen åbner den 19. juni kl. 17.00 med taler og oplæsninger.
Om ORBI
ORBI er en forening, der udspringer af et samarbejde mellem Dinesen og Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur og Kultur, startet i 2019 med ambitionen om at skabe et eksperimenterende byggefællesskab omkring en nedlagt gård nær Vrå. I dag danner ORBI ramme om sæsonbaserede skoler, hvor studerende og fagfolk arbejder sammen på tværs af discipliner i et miljø, der understøtter både det konkrete og det spekulative.