Fyraftensarrangement: Øl og forskning

Dato
25.11.2021
Tidspunkt
16.00 - 17.15
Adresse

Det Kongelige Akademi - Konservering
Esplanaden 34, opgang C, mezzanin
København K
Danmark

Pris
Deltag live via Zoom: https://kglakademi.zoom.us/j/66136152795?pwd=WGU0bWhjL0hqY3ZiMnRJb1huWjhWZz09&from=addon

Konservering på Det Kongelige Akademi inviterer til fyraftensarrangment: Øl og forskning. Her vil forskere præsentere deres nyeste forskning i et bredt felt inden for bevaring og konservering. Denne gang holder adjungeret professor Henning Matthiesen sin tiltrædelsesforelæsning. 

Program

Kl. 16.00   Velkommen

Kl. 16.05 – 17.05    Tiltrædelsesforelæsning ved Henning Matthiesen, adjungeret professor ved Det Kongelige Akademi – Konservering, seniorforsker ved Nationalmuseet.

Henning Mathiesens forskning udspringer fra en fascination af arkæologiske fund, hvor letnedbrydelige materialer kan bevares gennem årtusinder under de rette betingelser og nedbrydes på ganske kort tid, hvis forholdene ændrer sig.  

Målet er at forstå processerne og deres hastigheder, og at gå fra en statisk karakterisering af materialer til en mere fundamental forståelse af materialedynamik. Det sker gennem studier af det arkæologiske materiale sammen med monitering af miljøforholdene og nedbrydningsforsøg i laboratoriet og i felten. 

Forskningen skal munde ud i en bedre beskyttelse af vores arkæologiske kulturarv, men samtidig er emnet relevant i andre sammenhænge så som holdbarhed af nedgravede rør og bygningsdele, jordforurening, opbevaring af affald, carbon storage mm, hvor arkæologiske fund kan bruges til at modellere nedbrydning over meget lange tidsrum. 

Kl. 17.05 – 17.15    Spørgsmål og afrunding

Kl. 17.15 – 18.00    Der serveres en forfriskning efter forelæsningen, hvor man kan snakke med foredragsholder og deltagere.

Deltag online
Præsentationen bliver live-streamet og kan følges via Zoom (se link ovenfor). Præsentationen bliver filmet og efterfølgende gjort tilgængelig her på siden.